Jobbet "Social og sundhedsassistent til barselsvikariat på ældrepsykiatrisk afdeling i Vejle" er udløbet

Region Syddanmark

Region Syddanmark

Nordbanen 5, 7100 Vejle

Dit næste skridt
 
 
Vi søger en engageret og initiativrig social- og sundhedsassistent, med interesse for psykiatri, til et barselsvikariat til vores Ældre/Almen afsnit 04 i Vejle. Stillingen er på 32 timer ugentligt og er til besættelse i perioden 1. maj 2018 til og med d. 28. februar 2019. Stillingen indebærer blandede vagter.  
 
Den 7. februar 2017 flyttede vi ind i en hel nybygget Psykiatrisk afdeling i Vejle. Vores nybyggede afdeling rummer arealer for fysisk aktivitet, integration af natur, sansestimulering og afprøvning af lys som en del af behandlingen. Udover ældre afsnittet, rummer de nye rammer også et Psykose afsnit med 30 sengepladser, et Affektiv afsnit med 30 sengepladser samt Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM). Alle tre sengeafsnit fungerer som integrerede afsnit.  
Fra marts 2018 starter et nyt afsnit med plads til patienter med særligt behov.  
 
Om Jobbet:   
Det Integrerede Ældre afsnit har 16 sengepladser.   
Vi modtager hovedsageligt patienter over 67 år, men der vil også forekomme yngre patienter. 
Afdelingen vægter inddragelse af patienter og pårørende i behandlingen.  
Vi er aktuelt i gang med nye tiltag herunder ny struktur for ”inddragende” stuegang og for samarbejde med patienter og pårørende. 
Afdelingen har aktuelt stor fokus på reduktion af tvang, dette forventes intensiveret, blandt andet ved etablering af bæltefri afsnit og fortløbende arbejde med SafeWard som vi aktuelt er ved at integrere i afsnittet.   
 
Vi tilbyder:
  • En personalegruppe som er åben og hvor vi dagligt har fokus på arbejdsmiljø og trivsel. Et meningsfuldt og varierende arbejde, hvor faglighed prioriteres højt.      
  • En helhedsorienteret sygepleje, hvor der er fokus på den psykiatriske såvel som den somatiske behandling.  
  • Arbejde med SafeWard.  
  • Løbende undervisning og kurser, samt fast supervision.  
  • 12 timers weekendvagter med arbejde i gennemsnit hver 4. weekend eller 8 timers weekendvagter med arbejde hver 2. weekend. 

Vi forventer, at du:

  • Har interesse for det ældrepsykiatriske speciale og ønsker at udvikle sygeplejen inden for området.
  • Vil indgå i daglig forbedringsarbejde og vil deltage aktivt i den faglige udvikling.      
  • Kan agere i akutte situationer og bevare overblikket.  
  • Har gode samarbejdsevner, og kan indgå i et tæt mono- og tværfagligt samarbejde.  
  • Vil indgå i etablering af det nye afsnit, hvor intet er ”som vi plejer”  
  • Kan og vil inddrage patienten og pårørende i alle aspekter af udredning og behandling.    
 
Løn- og ansættelsesforhold: Ifølge overenskomst mellem Region Syddanmark og FOA.  
 
For yderligere information om ældreafsnit kontakt funktionsleder Lene Leth Thrane tlf. 24 96 54 67 eller stedfortræder Tanja Wind Kenne på 9944 7745  
 
Ansøgningsfrist er den 20. marts.  
 
Samtaler afholdes den 23. marts.