Jobbet "Social- og sundhedsassistent til Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus" er udløbet

Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Dit næste skridt

Har du lyst til at prøve noget nyt på Ortopædkirurgisk Afdeling på Holbæk Sygehus?

Vi søger en social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt på Ortopædkirurgisk Afdeling til ansættelse 01.07.18.

Hvis du ønsker at arbejde med sygepleje til akutte og elektive patienter i korte og lidt længere patientforløb, hvor hverdagen kan være uforudsigelig og hvor ingen arbejdsdage er ens, så søger Ortopædkirurgisk Afdeling i Holbæk en social og sundhedsassistent. Timenormen er 28-30 timer pr. uge efter aftale i fast aftenvagt med arbejde i hver anden weekend fra 01.08.18 eller efter aftale.

Din personlige og faglige udvikling vil komme i centrum, hvad enten du har erfaring eller ej i det ortopædkirurgiske speciale. Der tilbydes kompetenceudvikling for SSA'er i et planlagt program i afdelingen ved afdelingens kliniske udviklingssygeplejerske.

Du vil komme til at arbejde i en afdeling i konstant udvikling med et stort patientflow, hvor der både er ukomplicerede og komplekse patientindlæggelser. Du vil blive en del af vores tværfaglige teams, der arbejder med relationel koordinering i forhold til strukturerede, velbeskrevne patientforløb på de hyppigst forekommende ortopædkirurgiske diagnoser.

Hos os får du kompetente og fagligt engagerede kolleger, der fordeler sig mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, sekretærer, fysioterapeuter, farmaceut og medhjælpere. Alle har fokus på høj faglighed og arbejder tværfagligt i alle patientforløb. Humøret holdes højt, selv om der kan være travlt.

Du får i afdelingen tilbud om ugentligt tværfaglig undervisning i fagrelevante emner, og du tilbydes et struktureret introduktionsprogram, hvor du vil følge din mentors vagtplan i introduktionsperioden. Herudover afholdes sygeplejefaglig refleksion ved afdelingens kliniske udviklinssygeplejeske.

Afdelingen arbejder målrettet med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring, og du vil få gode muligheder for at påvirke den faglige profil gennem deltagelse i LEAN-møder og som medlem af ét af vores tværfaglige teams.

Der vil fremadrettet være fokus på implementering af Sundhedsplatformen efter dennes opstart 25.11.17.

Har du brug for yderligere oplysninger eller har du lyst til et besøg i afdelingen, kan du kontakte afdelingssygeplejerske Pia Brandborg, 59 48 44 86.

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. 
Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.