Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Randers Tværgående

Dr. Boulevard 15, 8900 Randers NØ

Overlæge til klinik, Regionspsykiatrien Randers

Har du lyst til at være en del af en ny dynamisk funktionsledelse med ansvaret for en af de kommende nye klinikker?
 
Regionspsykiatrien Randers har ansvaret for den almene psykiatriske behandling i Randers og de to Djursland kommuner og har et befolkningsunderlag på ca. 175.000 borgere. Pr. 1/11 2018 udvides optageområdet med Favrskov kommune, hvorefter optageområdet vil være ca. 223.000 borgere.
 
I forbindelse med udvidelsen skal der udvikles nye ambulante tilbud i hele optageområdet. Den nye funktionsledelse vil få stor indflydelse på organisering og etablering af den nye klinik.
 
Vi søger en engageret overlæge, der har en bred psykiatrisk erfaring. Du skal have interesse for og gerne erfaring med klinisk arbejde og ledelsesopgaver. Du skal kunne dele din faglige viden og være i stand til at samarbejde på tværs i huset. Vi arbejder på at lette arbejdet for overlægen ved at tilbyde administrativ hjælp fra afdelingens akademiske stab.

Den nye organisering træder i kraft 1/1 2019, men de ambulante klinikker forventes at påbegynde samarbejdet pr. 1/8 2018, hvor de samtidig skal flytte ud af nuværende lokaler.

Sammen med den ledende sygeplejerske udgør du funktionsledelsen i klinikken. I har sammen ansvaret for at: 
  • de ambulante patienter sikres god og effektiv udredning samt behandling på patientens præmisser
  • relevante samarbejdspartnere medinddrages i alle patientforløb, specielt i afslutningsfasen
  • pårørende og patienters netværk inddrages i behandlingen
  • tage ansvar for patientsikkerhed og patienttilfredshed
  • personalet løbende udvikles og uddannes i henhold til de krav, der stilles
  • udvikle en attraktiv arbejdsplads samt sikre et godt arbejdsklima
  • der er et positivt og konstruktivt samarbejde mellem klinikken og øvrige samarbejdspartnere 
     
    Hovedopgaverne vil være:
  • ledelse af behandlingsarbejde, sammen med et antal andre speciallæger
  • klinisk arbejde, opgaverne fordeles i samarbejde med den anden ambulante klinik, der varetager opgaver i Randers/Favrskov
  • vejledning af uddannelsessøgende læger, herunder gerne psykoterapisupervision
  • ledelsesarbejde i afsnittet i tæt samarbejde med ledende sygeplejerske
  • udvikling af behandlings og tilsynsfunktioner på somatisk sygehus 
     
Vi ønsker stillingen besat med en overlæge, der:
  • er speciallæge i psykiatri
  • har lyst til at deltage i kvalitetsudviklingsprojekter
  • har interesse i psykoterapi og gerne med formel vejlederuddannelse
  • har interesse for uddannelse og vejledning og gerne har deltaget i vejlederkursus for overlæger 
     
     
    Vi kan tilbyde relevant efteruddannelse og understøtter, at overlægerne deltager i kurser og kongresser, ledelsesuddannelse, vejlederuddannelse og anden relevant uddannelse, fx projektstyring og forskningsdeltagelse.

    Afdelingsledelsen og funktionsledelsen i de enkelte teams udgør ledelsesgruppen i Regionspsykiatrien Randers. Som overlæge vil du blive en del af en velfungerende ledelsesgruppe.
     
Samtale finder sted den 17/4 2018.



 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Kontaktperson
    Christina Monberg Jeppesen
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8900 Randers NØ
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    12948
  • Quick-nr.
    330232
  • Indrykningsdato
    09-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8900 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Christina Monberg Jeppesen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    12948
  • Quick-nr.
    330232
  • Indrykningsdato
    09-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.