Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

en kvalitetsbevidst lægesekretær til Rygsektionen i Ortopædkirurgisk Klinik i HovedOrtoCentret.

Ortopædkirurgisk Klinik på Rigshospitalet søger en lægesekretær til klinikkens Rygsektion. Hos os vil du komme ind i en gruppe glade kolleger, der bestrider alle tænkelige opgaver inden for lægesekretærfaget.  
 
Jobbet 
Ortopædkirurgisk Klinik søger en lægesekretær til start snarest muligt og senest 1. maj 2018. Stillingen er placeret i Rygsektionen, hvor vi servicerer en bred vifte af ortopædkirurgiske patienter hver dag.  
 
Vi kan tilbyde  
  • En bred vifte af opgaver fra de klassiske såsom telefonbetjening og indkaldelse af patienter – til de mere specialiserede som håndtering af multidisiplinære konferencer  
  • Fleksible arbejdstider med plads til et godt familieliv ved siden af, dog ved ferie/sygdom/kurser og lignende, skal der påregnes flere vagter 
  • Søde og servicemindede kolleger med fokus på godt arbejdsmiljø og god patientservice 
Vi tilrettelægger arbejdet, så du er fast tilknyttet Rygsektionen, men skal selvfølgelig også dække ind for hinanden ved ferie og fravær for vores andre sektioner. Vi anstrenger os for at strikke en hverdag sammen, der passer den enkelte medarbejder i det omfang, det overhovedet er muligt.  
 
Opgaverne løses kun på bedste vis, når man trives i hverdagen. Derfor er ordentlighed, omsorg og humor faste ingredienser i vores forventninger til os selv og hinanden. Det er en tilgang til arbejdet, du skal kunne skrive under på.  
 
Vores forventninger 
Du skal have en baggrund som lægesekretær. Det er en fordel, hvis du kender til det ortopædkirurgisk speciale, men det er ikke et must – du vil selvfølgelig blive klædt på til opgaverne. Vi forestiller os, at du: 
  • Trives med en afvekslende hverdag 
  • Kender de kliniske systemer inkl. Sundhedsplatformen 
  • Har en holdning til, hvad god patientkontakt er og kan lide at have med patienter at gøre 
  • Som det naturligste i verden hjælper dine kolleger og ser løsning af opgaver som et fælles ansvar 
Vi ser gerne, at du som minimum har 3 års lægesekretærerfaring. Vigtigst er dog, at du kommer med nysgerrighed, gå på mod og er stabil i dit fremmøde. Faglig stolthed på dit fags vegne er også noget, vi vægter højt. 
 
Hvis du vil være med til arbejdet i hospitalets frontlinje, så send os en ansøgning og dit cv via linket her på siden. Fristen er tirsdag den 26. marts 2018 kl. 12. Vi holder samtaler i uge 13, 2018.  
 
Klik her for stillingsbeskrivelse.
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Efter gældende overenskomst og efter nærmere aftale med forhandlingsberettigede organisation. 
 
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Anja Priess på 35 45 18 02 / anja.priess.02@regionh.dk 
 
Ortopædkirurgisk Klinik 
I Ortopædkirurgisk Klinik er vi cirka 250 ansatte. Vi har 62 sengepladser fordelt på 2 sengeafsnit og gennemfører cirka 20.000 ambulante konsultationer hvert år. Vi er en gruppe på 16 sekretærer, som er ledet af ledende lægesekretær Anja Priess. 
 
Rigshospitalet er røgfrit.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Anja Priess
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210791
  • Quick-nr.
    330234
  • Indrykningsdato
    09-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Anja Priess
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210791
  • Quick-nr.
    330234
  • Indrykningsdato
    09-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.