Region Nordjylland

Intensiv R

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Sygeplejerske til Intensivt afsnit R

Kunne du tænke dig et spændende og udfordrende job med gode muligheder for udvikling af sygeplejen og egne faglige kompetencer, er du måske vores nye kollega. Vi søger en ny kollega til ansættelse per d. 1. maj 2018, eller efter aftale.
 
Afsnitsprofil:
Intensivt Afsnit R er et højteknologisk, multidisciplinært afsnit med aktuelt10 åbne sengepladser. Vi yder pleje og behandling til kritisk syge patienter fra mange specialer, dog primært fra de hæmatologiske, nefrologiske, gastroenterologiske/kirurgiske og lungemedicinske specialer. Desuden varetager sygeplejerskerne kontinuerlig dialysebehandling.
Indlæggelsestiden på afsnittet er meget varieret, og det samme er kompleksiteten i vores patientpleje.
Vi er en personalegruppe bestående af engagerede og dygtige sygeplejersker. Vi har en gennemsnitlig høj anciennitet og de fleste har den intensive specialuddannelse, hvilket vi også forventer, at du er interesseret i indenfor de første år.  På trods af komplicerede sygeplejefaglige udfordringer, travlhed og uforudsigelige arbejdsdage er her altid en god tone, gensidig respekt og anerkendelse samt et rigtigt godt kollegialt sammenhold. Dette gælder også for vores tværfaglige samarbejde med læger og andre faggrupper i afsnittet.
 
Intensivt Afsnit R er uddannelsessted for sygeplejestuderende i sidste del af uddannelsen, og for sygeplejersker der er i gang med intensivspecialuddannelsen. Vi har en klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske og flere kliniske vejledere ansat i afsnittet.
Specialuddannelsen i intensiv sygepleje er en uddannelse, som tager 2 år, og som vi forventer du har taget indenfor de første 5 år, hvis du i forvejen ikke har uddannelsen. For at kunne gennemføre specialuddannelsen kræves det, at du har 2 års klinisk erfaring fra andet/andre somatiske afsnit end intensivt afsnit.
Da vi plejemæssigt er normeret til 1:1 døgnet rundt, kræves deltagelse i aften-, nat- og weekendvagter.
 
Vi søger en ny sygeplejerske:
  • Der kan arbejde selvstændigt, og kan lide at træffe beslutninger
  • Der vil medvirke til udvikling af sygeplejen.
  • Der har lyst til at arbejde med kompleks instrumentel og ekspressiv sygepleje.
  • Der har lyst til at arbejde på en afdeling hvor omsorgen for patienter og pårørende er højt prioriteret.
  • Med 2 års klinisk erfaring og som er interesseret i at gennemføre specialuddannelsen i intensiv sygepleje, hvis denne ikke haves.
  • Der har gode samarbejdsevner og vil bidrage til et positivt arbejdsmiljø 
Vi tilbyder:
  • Et veltilrettelagt teoretisk og praktisk oplæringsforløb de første 12 uger.
  • Individuel oplæring af primært 2 kontaktsygeplejersker.
  • Engagerede, omsorgsfulde og kompetente kollegaer.
  • En meget afvekslende arbejdsdag, med mulighed for supervision i.f.m vanskelige patientforløb.
  • Løbende tilbud om undervisning.
  • Mulighed for tilbud om deltidsansættelse og 12 timers vagter efter ca.1 års ansættelse i afdelingen.
  • Meget fleksibel tjenestetidsplanlægning, med stor mulighed for medindflydelse. 
Vi har målrettet fokus på:
  • Fleksibel tilrettelægning af arbejdsplanen. Vi arbejder ud fra konceptet: Min Tid.
  • At ledelsen har visioner og mål for afdelingen, og bidrager til det positive arbejdsmiljø.
  • At personalet løbende får udviklet sine faglige samt personlige kompetencer.
  • At udvikle det ligeværdige tværfaglige samarbejde i afsnittet. 
 
Kontakt os gerne:
Du er meget velkommen til at søge yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til Afsnitsledende sygeplejerske Birte Rasmussen tlf. 9766 1788, Afsnitsledende sygeplejerske Dorthe Fuglsang tlf. 9766 1791.
 
Løn - og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst og forhandling. Der vil blive indhentet reference på ansøgerne.

Der forventes afholdt samtaler i uge 13 2018.
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Birte Nielsen Rasmussen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    4328
  • Quick-nr.
    330239
  • Indrykningsdato
    09-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Birte Nielsen Rasmussen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    4328
  • Quick-nr.
    330239
  • Indrykningsdato
    09-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.