Region Midtjylland

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering i Aarhus

Olof Palmes Alle 15, 8200 Aarhus N

2 Introduktionsstillinger ved Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, Regionshuset Århus

To 1-årige introduktionsstillinger i samfundsmedicin er ledige til besættelse ved Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Århus/Herning, Hospitalsenheden Vest, pr 1. juni 2018 eller snarest derefter med hovedansættelsessted i afdelingens afsnit i Regionshuset Århus.
 
Det lægelige arbejde består i sundhedsfaglig rådgivning i kommunale beskæftigelsesforvaltninger, jobcentre og revalideringscentre, samt i ambulant undersøgelse og behandling af borgere med nedsat arbejdsevne. Arbejdsområdet for læger med ansættelse i Århus-afsnittet er primært den østlige halvdel af regionen, så der må forventes nogen kørsel i arbejdstiden. Der betales kørselsgodtgørelse med udgangspunkt i tjenestestedet efter regionens regler.
 
I forbindelse med reformer på førtidspensions- og fleksjobområdet samt sygedagpengeområdet, er det blevet en af afdelingens hovedopgaver at varetage funktionen som sundhedskoordinator i de kommunale tværfaglige rehabiliteringsteam i alle regionens 19 kommuner. Et andet element i reformerne som afdelingen gennem sin kliniske funktion også skal varetage, er udredning og afklaring af funktionsevnen hos borgere med særlig komplekse helbredsproblemer.
Denne del af den kliniske funktion minder i alle væsentlige træk om det eksisterende særlige tværfaglige afklaringstilbud, som afdelingen har mange års erfaring med. Borgere henvises afhængig af bopælsadresse til undersøgelse enten i Århus-afsnittet eller Herning-afsnittet.
 
Desuden varetager afdelingen for det regionale abortsamråd den kliniske vurdering i de socialmedicinsk begrundede ansøgninger om senabort.
Der er således tale om såvel kliniske opgaver, som forvaltningsmedicinske opgaver uden klientkontakt.
 
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering har kontakt med borgere, der ofte er i en belastet situation. I afdelingen arbejdes ud fra et bio-psyko-socialt sygdomsbegreb og funktionsevnebegrebet med en forståelse af, at borgeren har det bedst, hvis der er balance mellem individets ressourcer og omgivelsernes krav.
I afdelingen er der speciallæger i samfundsmedicin, arbejdsmedicin og almen medicin, psykologer, socialkonsulenter, jurist og sekretærer, i alt 61 personer.
 
Vi har obligatorisk faglig supervision udover det uddannelsesprogram, der hører til introduktionsstillingen.
 
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering har en fælles ugentlig mødedag som udover kliniske opgaver er forbeholdt uddannelse og vejledning, supervision og gensidig information. Møderne alternerer mellem afsnittene i Århus og Herning.
Der er i afdelingen et inspirerende fagligt miljø og er udarbejdet en samarbejdsaftale  med DEFACTUM, Forsknings-Udviklingsfunktionen i Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering på MarselisborgCentret, som skal skabe rammer for forskningsmuligheder i afdelingen. Endelig er afdelingen også involveret i RegionsRygcenter – Forskningsenhed for Sygemeldte (tidligere Center for Bevægeapparatlidelser) på Regionshospitalet i Silkeborg.
For ganske nylig er Projekt "Aktiv Patientstøtte" blevet tilknyttet afdelingen. I projektet er ansat en gruppe sygeplejersker med coachende opgaver i forhold til særligt sårbare borgere, der er i risiko for skabe et særligt stort træk på det sekundære sundhedsvæsen.
 
Stillingen henvender sig til læger med interesse for eller uddannelse indenfor alle specialer, idet man ved ansættelse i Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering får mulighed for en tættere kontakt til syge mennesker end normalt i lægearbejdet. Der er mulighed for at stifte bekendtskab med alle de forhold, der har betydning for forskellig reaktion på sygdom. Yderligere får du et klart indtryk af socialsektorens muligheder for at hjælpe disse mennesker, hhv. vigtigheden af dialogen med sundhedssektoren. Erfaringen er, at en ansættelse i afdelingen netop på dette område har stor betydning for lægens senere kliniske praksis.
Alt i alt er det en inspirerende afdeling med et varieret og spændende arbejde.
 
Afdelingen er uddannelsesmæssigt normeret til 4 introduktionsstillinger og 2 hoveduddannelsesstillinger og Sundhedsstyrelsens inspektorer kvitterede på deres seneste besøg med flotte roser til afdelingens uddannelsesmiljø.
 
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, og stillingen er vagtfri. Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
 
Ansøgninger sendes til: Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, Regionshuset Århus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. Ansøgningen skal være os i hænde senest
mandag d. 9. april 2018. Samtaler forventes afholdt torsdag den 12. april.
 
Yderligere oplysninger kan fås hos ledende regionssocialoverlæge Ulrik Steen, tlf.: 7843 5070, e-mail ulrik.steen@vest.rm.dk eller uddannelsesansvarlig overlæge Dorte Rubak,
tlf.:7843 5090, e-mail dorte.rubak@vest.rm.dk

Stillings- og funktionsbeskrivelse
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshusene i Region Midtjylland
  • Kontaktperson
    Ulrik Steen
  • Adresse
    Olof Palmes Alle 15, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    6650-42B-91-i-03 og 6650-42B-91-i-04
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    12957
  • Quick-nr.
    330264
  • Indrykningsdato
    12-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshusene i Region Midtjylland
  • Adresse
    Olof Palmes Alle 15, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Ulrik Steen
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    6650-42B-91-i-03 og 6650-42B-91-i-04
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    12957
  • Quick-nr.
    330264
  • Indrykningsdato
    12-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.