Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Griffenfeldsgade 46, København N [2200] København N

Speciallæge i psykiatri til Botilbudsteam på Nørrebro

Vi søger en speciallæge i psykiatri på deltid eller fuldtid til vores botilbudsteam i Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro, der er en del af Psykiatrisk Center København.
 
Teamet varetager psykiatrisk udredning og behandling af ca. 150 patienter på de socialpsykiatriske botilbud Thorupgården og Fogedgården.
 
Bostedsteamet består af 2 speciallæger i psykiatri og 3 sygeplejersker. Teamet er en del af Psykiatrisk ambulatorium Nørrebro, som også består af 3 FACT teams. Aktuelt er der ansat 6 speciallæger og 1 H-læge, og du bliver en del af et godt lægemiljø, med høj faglighed og gode muligheder for at sætte dit personlige præg på stillingen. 
 
Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro er beliggende i det tidligere Sct. Josephs Hospital i Griffenfeldsgade i hjertet af Nørrebro. Vi er en tværfaglig sammensat personalegruppe på 45 medarbejdere.  
 
Ambulatoriet er en del af Huset for Psykisk Sundhed, som er et samarbejdsprojekt med Københavns kommune. Projektet har fokus på netværksmøder, fælles ledelse og inddragelse af lokalsamfundet mhp at udvikle metoder til en mere sammenhængende indsats på tværs af region og kommune. 
 
Opgaven 
Indsatsen tager afsæt i den enkelte beboers ønsker og behov i tæt samarbejde med pårørende og andre aktører. Tilgangen bygger på recovery, rehabilitering og tværfaglighed og tilstræber inklusion i lokalsamfundet. 
 
Teamet har tæt samarbejde med botilbud og døgnafsnit mhp en integreret og koordineret indsats på tværs så borgerne oplever en sammenhængende indsats. Herunder: 
  • Faste samarbejdsmøder med afsnitsledere og medarbejdere på bostederne 
  • Samtaler med beboerne på bostederne i dertil indrettede lokaler 
  • Samarbejde med misbrugsområdet, kriminalforsorg, somatik og kommunale sagsbehandlere 
Botilbudsteamet har kontorer i sammenhæng med de tre FACT teams i ambulatoriet, og deltager i faglige og sociale sammenhænge med de øvrige medarbejdere. 
 
Vi tilbyder 
  • Et selvstændigt og alsidig arbejde med mange spændende opgaver og høj grad af indflydelse på eget arbejde. 
  • En erfaren gruppe kolleger med et højt fagligt og socialt engagement, der brænder for patienterne, og hele tiden søger efter at yde den bedst mulige behandling. 
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø. 
  • At blive en del af et stort ambulatorium med 45 medarbejdere 
  • Tæt dagligt samarbejde med kolleger i bostedsteamet. 
  • Gode muligheder for forskning 
Vi søger en dygtig speciallæge i psykiatri der  
  • Er initiativrig og samarbejder dynamisk på tværs af enheder og sektorer 
  • Møder patienter og pårørende med fokus på respekt, håb og muligheder 
  • Arbejder selvstændigt, ansvarsfuldt og målrettet 
  • Tager del i udviklingen af et ambitiøst behandlingstilbud 
Alle lægestillinger har vagtforpligtelse. Der er aktuelt bagvagtslag på henholdsvis Bispebjerg- og Rigshospitals-matriklen. Overlægerne har forskudt dagtjeneste (speciallæge i front) i akutmodtagelsen ca. 12-14 x årligt.
Der er en frivillig vagtordning tilknyttet Gentofte Hospital, med tilstedeværelsesvagt og status af bibeskæftigelse. 
 
Om Psykiatrisk Center København  
Danmarks største psykiatriske afdeling, er en fagligt spændende og forskningsstærk arbejdsplads. 
Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg. Sengeafsnit og akutmodtagelse er placeret på 4 matrikler, desuden har centeret 4 psykiatriske ambulatorier, 3 OPUS-teams, et affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker.  
 
Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk 
 
Find informationer om Region Hovedstadens Psykiatri på onboarding site:
https://www.psykiatri-regionh.dk/onboarding/Sider/default.aspx 
 
Ansøgning 
Har du lyst til at være en del af ovenstående så send os en ansøgning eller ring for at høre nærmere. Du kan kontakte afsnitsledende overlæge Christianne Nielsen på 29281374 eller ceic0002@regionh.dk eller klinikchef Birte Smidt på 26648822 eller birte.smidt@regionh.dk 
 
Ansøgningsfrist er fredag d. 6. april 2018 kl. 12.00
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  
 
Ved ansøgning om ansættelse vil bedømmelse af ansøgeren ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetence områder, jf. vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden, ved ansøgning af overlæge eller afdelingslægestilling. 
 
Ansøgningen bedes bilagt CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer.  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Mads Wejrup
  • Adresse
    Griffenfeldsgade 46, København N [2200] København N
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    210810
  • Quick-nr.
    330270
  • Indrykningsdato
    12-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    06-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Griffenfeldsgade 46, København N [2200] København N
  • Kontaktperson
    Mads Wejrup
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    210810
  • Quick-nr.
    330270
  • Indrykningsdato
    12-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    06-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.