Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Forskningssekretær søges til Klinisk Forsknings Enhed, Onkologisk Afdeling

Klinisk Forsknings Enhed (KFE) i Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital søger en forskningssekretær 30 timer/uge eller efter aftale. 
 
KFE supporterer afdelingens læger, Ph.d.-studerende og medicinalindustrien i forbindelse med implementering og afvikling af kliniske forsøg i Onkologisk Afdeling. Som forsknings­sekretær indgår du i et tæt samarbejde med KFE’s ledelse, projektsyge­plejersker, Ph.d.-studerende og afdelingens læger samt repræsentanter fra medicinal­industrien. 
 
KFE er en enhed under Center for Kræftforskning, som er organiseret i Onkologisk Afdeling. KFE har planlægning og gennemførelse af fase I-III forsøg til patienter med solide tumorer som særligt kompetenceområde. 
Vi er p.t.15 projektsygeplejersker, 3 bioanaly­tikere, 2 IT-koordinatorer, en ledende projektsygeplejerske, en koordinerende overlæge og 2 projektsekretærer.  
 
Vi kan tilbyde  
  • et tæt tværfagligt samarbejde med engagerede, dedikerede og dygtige kolleger  
  • en spændende arbejdsplads, hvor medarbejdere og ledere har fokus på kvalitet  
  • en arbejdsplads, der er i konstant udvikling, og hvor vi hurtigt tilpasser os nye krav og forventninger 
  • indflydelse på dine arbejdsopgaver 
Dine arbejdsopgaver 
  • regnskab og forskningsøkonomi i form af fakturering, løbende driftsregnskab og budgetopfølgning 
  • at bistå projektsygeplejersker og ph.d.-studerende med administrative opgaver 
  • sekretariatsopgaver, herunder at bidrage til at hverdagen fungerer. 
Vi forventer, at du 
  • er venlig og imødekommende 
  • har forståelse for og lyst til at arbejde med regnskab  
  • bidrager til at udvikle gode arbejdsgange i KFE 
  • har interesse og flair for IT og er vant til at arbejde med Office pakken 
  • har et stort fagligt engagement, er serviceminded og selvstændig 
  • har gode engelskkundskaber i skrift og tale  
  • har kendskab til ICH/GCP regler – eller har lyst til at få det. 
 
Ansættelsesvilkår 
30 timer ugentlig eller efter aftale, og løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.   
 
Er du blevet nysgerrig og vil vide mere?  
Så er du meget velkommen til at kontakte ledende projektsygeplejerske Hanne Michelsen, 3868 9130 
 
Ansøgningsfristen er onsdag den 4. april 2018 kl. 12.00.  
Samtalerne finder sted i uge 15. 
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Jytte Rokkedal
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    210813
  • Quick-nr.
    330293
  • Indrykningsdato
    12-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Jytte Rokkedal
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    210813
  • Quick-nr.
    330293
  • Indrykningsdato
    12-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.