Region Nordjylland

Børn og Unge: Læger

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Afdelingslæge i Sengeafsnit BU1 i Klinik Psykiatri Syd, Børne- og Ungdomspsykiatrien

Klinik Psykiatri Syd, Børne- og Ungdomspsykiatrien søger 1 afdelingslæge pr. 01.09.2018. Stillingen er på fuld tid. Afdelingslægestillingen er med ansættelse i sengeafsnittet BU1, blandt andet med specielt fokus på Spiseforstyrrede patienter.

Klinik Psykiatri Syd, Børne- og ungdomspsykiatrien er i en spændende udviklingsperiode, og vi er i færd med en faglig og organisatorisk udvikling af Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland.
 
Vores fokus er på faglighed, det gode patientforløb, øget patientinddragelse, og et tæt samarbejde med primærsektoren. Vores mål er at udvikle en børne- og ungdomspsykiatri, hvor medarbejderne trives, og hvor vi i fællesskab udvikler nye veje til at håndtere de udfordringer, vi står overfor. Hvis du brænder for dit speciale og er entusiastisk, ønsker vi, du skal være med til at sætte dit præg på denne udvikling. Vi håber, du har lyst til at være med.

Vi har et dag/døgn- afsnit, BU1 og 3 ambulatorier, der hvert dækker et diagnostisk felt og alle aldre op til det fyldte 18 år. Dog dækker Enhed for Spiseforstyrrelse alle aldre, dvs også voksne. De 3 ambulatorier er Ambulatorium for Børne- og Ungdomspsykiatri samt Ambulatorium for Spiseforstyrrelser og Ambulatorium for ADHD. Den nyetablerede afdelingsledelse består af den ledende overlæge, de 3 ambulatorier lederne samt afsnitsledende sygeplejerske.
Derudover er der 5 behandlingsansvarlige overlæger med hver deres ansvarsområde, samt faggruppelederne, der sikrer koordinationen på tværs af ambulatorierne og sengeafsnit. Der er et selvstændigt børne- og ungdomspsykiatrisk team, der visiterer patienterne, der henvises, afholder afklarende samtaler og har en speciel opgave i at samarbejde med primærsektoren.

Dine arbejdsopgaver som afdelingslæge, vil først og fremmest bestå i udredning og behandlingsopgaver i såvel dag- som døgn afsnit dog med specielt fokus på de spiseforstyrrede patienter. Dette vil foregå i tæt tværfagligt samarbejde med det øvrige personale i såvel dag- som døgnafsnit samt Enhed for spiseforstyrrelser. Du vil sammen med den behandlingsansvarlige overlæge være ansvarlig for at sikre og videreudvikle det faglig niveau både i forhold til temaet, men også afdelingspersonalet. Du vil indgå i arbejdet med arbejdsorganisering, patient-flow, her kan et vigtigt område være at optimere BUP-forvagternes opgaver i skadestuen samt samarbejdet med skadestuen i det hele taget. Du vil sammen med den behandlingsansvarlige overlæge og afsnitsledende sygeplejerske have en vigtig funktion i forhold til at sikre en faglig udvikling i sengeafsnittet, herunder understøtte afdelingspersonalets arbejde gennem supervision, sparring, konferencer og undervisning. Som afdelingslæge vil du endvidere have et stort ansvar sammen med team og afdeling for at opretholde et vedvarende fokus på præventive indsatser i forhold til at minimere tvangsanvendelse over for patienterne.

For at bestride stillingen, har vi følgende ønsker til dig som ansøger:
  • at du er uddannet speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
  • at du er fagligt engageret og motiveret til at videreudvikle dig
  • at du er udviklingsorienteret, fleksibel og trives i et tværfagligt samarbejde
  • at du har supervisions- og undervisningserfaring
  • at du har erfaring med konsultativt og forebyggende arbejde
  • at du, såfremt du ikke besidder samtlige ovennævnte kvalifikationer, har interesse for at udvikle disse med henblik på at opnå relevante kompetencer
  • at du er indstillet på at arbejde konstruktivt og fagligt med brug af tvang

Som klinik kan vi tilbyde dig:
  • en udviklingsorienteret, dynamisk klinik, der giver dig mulighed for og støtte til faglig- og personlig udvikling
  • en klinik, der vægter kvalitet i såvel behandlingsarbejdet, som i samarbejdet internt og eksternt
  • gode kolleger og et godt arbejdsklima
  • en række spændende udfordringer, og et inspirerende miljø at løse dem i
  • gode muligheder for at fortsætte eller påbegynde forskningsprojekter
  • gode muligheder for at fortsætte eller påbegynde psykoterapeutisk efteruddannelse.  
    Der er en mødestruktur i klinikken som helhed, der bevidst støtter både monofaglig og tværfaglig udvikling. Sammen med klinikkens øvrige læger vil du indgå i lægeteamet, som sikrer koordinering af studenterundervisning, samt videre- og efteruddannelse for læger/speciallæger.
Klinikken generelt:
Du bliver en del af en klinik, hvor vi står for at skulle i gang med arbejdet omkring ”Patientens team”, for med en direkte fokuseret strategi at involvere patienten yderligere i sin behandling. Indtil nu har man mest arbejdet med dette i voksenpsykiatrien i Region Nordjylland.
 
Arbejdet i klinikken bygger på psykiatriens overordnerede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP). Vi arbejder derfor fokuseret på at styrke fagligheden, det tværfaglige samarbejde internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt. Et meget vigtigt punkt er at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer, hvilket vil have et stort ledelsesmæssigt fokus.
 
Børne- og Ungdomspsykiatrien samarbejder tæt med en veletableret forskningsenhed, hvor der arbejdes med konkrete forskningsprojekter, international undervisning samt med at stimulere, styrke og synliggøre den børne- og ungdomspsykiatriske forskningsindsats. Der er her fokus på, at forskningen er kliniknær, og at den har relevans i den daglige kliniske praksis.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med FAS.
 
Forud for ansættelse i stillinger, hvor medarbejderen er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børneattest.

Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Motiveret ansøgning vedlægges relevante bilag, fx autorisationsbeviser, CV, dokumentation fra dine tidligere ansættelser, anbefalinger, efteruddannelse oa.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til behandlingsansvarlig overlæge i BU1, Efthalia Korkoli tlf. 29 74 06 98, mail: e.korkoli@rn.dk eller ledende overlæge Michala Høgsgaard, tlf. 20 56 63 99, e-mail: m.hoegsgaard@rn.dk
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt om formiddagen den 17. april 2018
 
Funktionsbeskrivelser kan indhentes ved sekretær Berit Hougaard, tlf. 9764 4924 eller e-mail: becoh@rn.dk

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Berit Hougaard
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    4337
  • Quick-nr.
    330302
  • Indrykningsdato
    12-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    08-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Berit Hougaard
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    4337
  • Quick-nr.
    330302
  • Indrykningsdato
    12-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    08-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.