Region Midtjylland

Blodprøver og Biokemi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Lægesekretær til Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Viborg

Et barselsvikariat som lægesekretær ved Hospitalsenhed Midt, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. maj 2018 eller efter aftale. Vikariatet løber indtil 28. februar 2019. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge og er vagtfri.
 
Om stillingen
Arbejdsopgaverne deles mellem 2 lægesekretærer, således at opgaverne altid er dækket ind.
 
Arbejdsopgaverne består bl.a. i:
  • at være lægesekretær i Klinik for Blodstørkning. Lægesekretæropgaverne omfatter håndtering af henvisninger, indkaldelse af patienterne, journalskrivning mm.
  • at skrive i e-Dok
  • at skrive breve, regninger, samt andet forefaldende skrivearbejde
  • at skrive og udsende svar
  • at være referent på diverse møder
  • telefonbetjening, booking og modtagelse af patienter
  • at passe akuttelefonen. 
     
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
 
Vi søger en medarbejder, som:
  • Er uddannet lægesekretær
  • Har kendskab til MidtEPJ
  • Har kendskab til e-Dok
  • Er åben og fleksibel
  • Er omhyggelig og kvalitetsbevidst, også når det går stærkt
  • Evner at planlægge, organisere og prioritere egne opgaver
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er servicemindet og interesseret i patienten
  • Besidder humoristisk sans
 
Om afdelingen
Blodprøver og Biokemi er en døgnbemandet serviceafdeling indeholdende både immunologiske og biokemiske laboratoriespecialer og dækker funktioner i hospitalsenhederne Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel Neurocenter. Afdelingen betjener ud over hospitalerne de praktiserende læger, institutioner og plejehjem i hospitalsenhedens optageområde. Det immunologiske laboratoriespeciale er fagligt en del af Blod- og Vævscenter Midt. Klinik for Blodstørkning på Blodprøver og Biokemi udreder patienter med risiko for blødning, blodprop og svangerskabskomplikationer.
 
Afdelingen beskæftiger ca. 150 medarbejdere fordelt på forskellige stillingskategorier og udfører samlet omkring 7 mio. analyser årligt.
 
Afdelingen inspiceres af Sundhedsstyrelsen og er sammen med hele Hospitalsenhed Midt akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel. Afdelingen er akkrediteret efter SD/EN ISO 15189 og 22870.
 
Som afdeling løser vi vores fælles opgaver i en spændende, udfordrende og travl hverdag i et godt og trygt miljø, hvor vi prioriterer faglig kvalitet højt.
 
Se mere om afdelingen på hjemmesiden her
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
 
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Blodprøver og Biokemi.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsbioanalytiker Lisbeth Søttrup på tlf. 2467 9293, lægesekretær Henriette Dyhrberg Thorsager eller tlf. 7844 3404 lægesekretær Louise Risgaard Godthaab Nielsen på tlf. 7844 3404
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest mandag den 26. marts 2016.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 14.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Lisbeth Søttrup
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    12976
  • Quick-nr.
    330314
  • Indrykningsdato
    12-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Lisbeth Søttrup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    12976
  • Quick-nr.
    330314
  • Indrykningsdato
    12-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.