Sygeplejerske til Afsnit S1
Sygeplejerske med viden om eller erfaring indenfor psykiatriAalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, Afsnit S1 søger en sygeplejerske på fuld tid til fast stilling.
Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Områderne Akut Psykiatri, Mani og Depression, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Psykose-sygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Ø.
Afsnit S1 er et sengeafsnit i området for Psykotiske sygdomme primært for voksen fra 30 år med psykose sygdomme.
Målgruppe:
Målgruppen er patienter fra 30 år med psykotiske sygdomme indlagt til udredning, behandling og sygepleje.
Det faglige miljø i Klinik Psykiatri Syd:
Faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt i klinikken.
I klinik Psykiatri Syd arbejdedes med kontaktpersonfunktionen og generelt vægtes tværfagligt samarbejde højt. Vi er midt i en proces, hvor der indføres patientens team med øget fokus på patient inddragelse og gode patient forløb. Der arbejdes miljøterapeutisk.
Der fokuseres på udviklingen af den psykiatriske sygepleje og i dagligdagen arbejder vi med afprøvning af små Scala-projekter og inddragelse af patienten såvel den daglige pleje som i den behandlingsmæssige løsning og plan. I hele klinik Psykiatri Syd er der fokus på nedbringelse af tvang og implementering af skærmning som metode.
Afsnit S1 har fokus på at skabe et godt miljøterapeutisk klima for patienterne og et udviklende læringsmiljø for personalet. Der er opmærksomhed på ”safeward” beskrivelserne og den kultur, der beskrives, er det, der arbejdes hen i mod.
Der er kontinuerlig supervision og undervisning af personalet samt daglig refleksionsforum.
Klinik Psykiatri Syd tilbyder også:
- Introduktion og mentorordning
- Supervision og undervisning i afsnittet
- Udviklingssamtale med kontinuerlig fokus på kompetenceudvikling
- Faglig fokus og refleksionsfokus
- Godt kollegialt fællesskab
Er uddannet sygeplejerske med viden om eller erfaring indenfor psykiatri, gerne med specialuddannelse indenfor psykiatri
- Har interesse inden for behandlings- / sygehuspsykiatri og særligt de komplicerede patientforløb med skærmning, etc.
- Kan arbejde med de psykodynamiske og miljøterapeutiske principper
- Medvirker til at kvalitetssikre sygeplejen
- Kan håndtere en travl hverdag med et varierende flow af patienter
- Har IT kompetencer på brugerniveau og gerne med Clinical
- Deltager aktivt og prioriterer et fagligt og udviklende læringsmiljø samt kan reflektere over egne og kollegaers handlinger
- Har sans for prioritering, struktur og koordinering
- Indstillet på at der kan forekomme 12 timers weekendvagter
- Har en positiv tilgang til forandringer
- Kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø
- Kan bevare overblikket i akutte og fagligt krævende situationer
Du vil desuden have gode muligheder for at anvende dine faglige kompetencer, bl.a. i forskellige nøglepersonsfunktioner. Ønsker du at få erfaring med flere forskellige aspekter af behandlingspsykiatrien i Klinik Psykiatri Syd, er der fleksible muligheder for dette.
Praktiske oplysninger:
Samtaler forventes afholdt i uge 14
Fast stilling med skiftende vagter.
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest i henhold til Region Nordjyllands politik.
Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Har ovenstående vakt din interesse, så glæder vi os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Ønsker du at få mere at vide om stillingen eller afsnittet, er du også velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Carin Juul på telefon 25 57 90 05.
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland - Adresse
Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst -
Kontaktperson
Susanne Matthiasen Larsen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2018 - Regionens jobnr.
4339 - Quick-nr.
330340 - Indrykningsdato
13-03-2018 -
Ansøgningsfrist
28-04-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske til N1 - De særlige pladser, Brønderslev Psykiatriske Sygehus
Psykiatrien - Region Nordjylland | Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
SygeplejerskeOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024 -
Tid til sygepleje, udvikling og faglighed Intensivt afsnit R, Aalborg Universitetshospita
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
24-03-2024Ansøgningsfrist
22-04-2024 -
Opvågningssygeplejerske med weekendvagt hver 5. weekend
Aalborg Universitetshospital | Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
11-04-2024 -
Sygeplejersker til Onkologisk Afdeling
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Nattevagt kalder på dig i Sindal
Specialsektoren | Odinsvej 25, 9870 Sindal
SygeplejerskeOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
18-04-2024