Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Fysioterapeut til ortopædkirurgisk område med kompetencer indenfor akut fysioterapi

Fysioterapeut til ortopædkirurgisk område med kompetencer indenfor akut fysioterapi 
 
Jobbet 
Afdelingen for Ergoterapi og Fysioterapi, Herlev-Gentofte hospital søger en fysioterapeut pr. 1.juni 2018 til en fast stilling på 37 timer i ortopædkirurgisk område. 
 
Afdelingen for Ergoterapi og Fysioterapi er en selvstændig afdeling fordelt på Herlev og Gentofte hospital. Vi er delt i 3 specialeområder, hvor bl.a. ortopædkirurgien er fordelt på begge matrikler. 
Du bliver ansat på det samlede Herlev og Gentofte Hospital, men vil fortrinsvist skulle arbejde på Herlev matriklen. 
 
Det ortopædkirurgiske område på Herlev matriklen indeholder specialerne akut ortopædkirurgi og infektionskirurgi.  
 
Arbejdsopgaverne består af vurderingsopgaver samt behandlings-/genoptræningsopgaver primært af indlagte, men også af ambulante patienter med akutte ortopædkirurgiske problemstillinger fx hoftenære frakturer samt diverse  mindre traumer  fx frakturer, ligament- og senerupturer i UE samt omkring skulderen.  
 
Derudover er vi i gang med at udvikle det tilbud, vi skal give i det nye akuthus: Fælles akut modtagelsen - FAM, der bl.a. kommer til at rumme Skadestuen. Vi skal i 2018 afprøve forskellige modeller med et selvstændigt fys-spor, hvor patienterne enten skal ses direkte i skadestuen eller i Fysioterapien få dage efter.  
 
Vi tilbyder 
En arbejdsplads hvor vi lægger stor vægt på udviklingen og hvor vi til stadighed søger at øge kvaliteten i opgaveløsningen. Vi prioriterer tværfaglighed, samarbejde, værdibaseret ledelse og kompetenceudvikling højt. 
 
Du vil blive tilknyttet et dynamisk team og få et tæt samarbejde med dine kollegaer i Ergo- og Fysioterapien samt personalet på de afdelinger, området er tilknyttet. Der kan dog være behov for at hjælpe hinanden på tværs af specialeområderne. 
 
Vi arbejder alle ugens dage, hvorfor der vil være vagtarbejde ca. hver 10. weekend og 1-2 helligdage om året. 
 
Vi forventer at du 
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for opgaveløsningen i såvel gruppen som i hele Fysioterapien  
  • har relevant klinisk erfaring med arbejdet på et hospital særligt med akutte ortopædkirurgiske patienter og gerne har rækken af idrætsfysioterapi-kurser udbudt af DSSF bag dig – samt taget eksamen del A. 
  • udviser respekt og nærvær overfor patienterne, dine kollegaer og dine samarbejdspartnere 
  • er interesseret i tværfagligt samarbejde og har en positiv indstilling til forandring da arbejdsdagen kan være uforudsigelig  
  • har en engageret og professionel tilgang til dine arbejdsopgaver  
  • er en glad og positiv person  
Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
 
Ansøgningsprocedure 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Inja Toustrup på telefon 3868 2672 eller terapeut med  specialeansvar Katrine Rask Hansen på telefon 3868 6705. Du kan læse mere om afdelingen på: www.herlevhospital.dk  
 
Ansøgningsfristen er den 13. april 2018 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler den 20. april 2018.  
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.  
 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Inja Toustrup
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    210844
  • Quick-nr.
    330343
  • Indrykningsdato
    13-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Inja Toustrup
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    210844
  • Quick-nr.
    330343
  • Indrykningsdato
    13-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.