Afdelingslæger, Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Tre stillinger som afdelingslæge ved Lungemedicinsk Afdeling LUB, Aarhus Universitetshospital, er ledige til besættelse 1. maj 2018 eller snarest derefter.Lungemedicinsk Afdeling er specialafdeling for lungemedicin og varetager regions- og højt specialiserede funktioner for specialets patienter og for allergologiske problemstillinger. Herudover har afdelingen basisfunktion indenfor lungemedicin.
Afdelingen er en moderne lungemedicinsk afdeling, der består af et syvdøgnsafsnit (15 senge), et ambulatorium for interstitielle lungesygdomme og lungetransplanterede, et dagafsnit, et ambulatorium, et allergiafsnit og en forskningsafdeling. Afdelingen har egen bronkoskopisk aktivitet og respirationsfysiologisk laboratorium.
Der er i Lungemedicinsk Afdeling en aktivitet på 1000 udskrivelser årligt samt ca. 30.000 ambulante besøg.
Lægestaben består p.t. af 10 overlæger, 3 afdelingslæger, 10 uddannelsesstillinger i lungemedicin, 1 uddannelsesstilling i almen medicin, 1 uddannelsesstillinger i arbejdsmedicin, 1 uddannelsesstillinger i klinisk onkologi, 2 introduktionsstillinger og 2 basislægestillinger.
Afdelingen har et tæt og etableret samarbejde med Fælles Akut Afdeling ved Aarhus Universitetshospital og varetager vagtfunktion i afdelingen på alle medicinske niveauer.
Stillingen er fuldtids med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. En del af arbejdstiden (forventeligt max. halvdelen) henlægges til dag, aften og nattjeneste i Akut Afdelingen mhp. diagnostik og behandling af patienter med akutte intern medicinske problemstillinger. Resten af arbejdstiden er i Lungemedicinsk Afdeling, hvor stillingen derfor kombineres med funktionstid i afsnit efter ansøgers interesse.
Det forventes, at afdelingslægen er forsknings- og udviklingsorienteret.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan se her.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Pernille Hauschildt på 7846 2076.
Ansøgning med oplysning om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig produktion stiles til ledende overlæge Pernille Hauschildt, Lungemedicinsk Afdeling LUB og sendes via nedenstående link.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C -
Kontaktperson
Pernille Hauschildt - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2018 - Regionens jobnr.
12904 - Quick-nr.
330386 - Indrykningsdato
13-03-2018 -
Ansøgningsfrist
22-03-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×