Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Afdelingslæge til Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Fagligt stærk, frisk og fleksibel afdelingslæge

Afdelingslæge søges til Anæstesiologisk Afdeling, SUH, Køge 01.06.18 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Vi søger en speciallæge med lyst til at arbejde bredt med alle elementer af det anæstesiologiske speciale. Udover det kliniske arbejde har alle speciallæger et fagligt ansvarsområde, inden for hvilket, afdelingslægen er medansvarlig for organisering, kvalitetssikring og udvikling.

Sjællands Universitetshospital er et akut hospital med mere end 11.000 anæstesiydelser pr. år, samt en intensiv afdeling med otte sengepladser.

Afdelingen har tilknyttet smerteklinik, der varetager behandlingen af kroniske non-maligne smerter.

Afdelingen har fem funktionelle afsnit, med hver sin tværfaglige områdeledelse.

Afdelingen yder anæstesi til følgende kirurgiske specialer: abdominalkirurgi, ortopædkirurgi, øre-næse-hals kirurgi og tand-mund-kæbekirurgi.

Afdelingen har en stor uddannelsesmæssig opgave med præ- og postgraduat undervisning og uddannelse. Vi prioriterer denne opgave højt og har fået KU’s uddannelsespris for bedste uddannelsesafdeling i 2017.

Afdelingen har en veldefineret klinisk forskningsenhed, Centre for Anaesthesiological Research, ledet af en forskningslektor og med tilknytning af en række ph.d. og forskningsårsstuderende. Forskning er en integreret del af afdelingens opgaver, og der forventes deltagelse i dette.

Vi tilbyder

  • En spændende afdeling i rivende udvikling og med stor lydhørhed for udvikling og nye ideer
  • Mulighed for at udvikle dig inden for dit subspeciale, med defineret ansvars- og udviklingsområde i dialog med dig
  • En engageret gruppe af kollegaer med store visioner for udvikling af afdelingen som en del af Danmarks nye Universitetshospital
  • En afdeling med aktiv og frontlinje forskning indenfor smertebehandling, intensiv terapi, samt optimering af det perioperative forløb

Ansøger skal være idérig, kunne kommunikere med mange forskellige faggrupper, holde af at arbejde i et komplekst miljø, være god til at finde løsninger, være omstillingsparat, kunne tage lederskab, samt være indstillet på at indgå i et kollegafællesskab med mange dedikerede og engagerede medarbejdere.

Yderligere skal ansøgerens kompetencer indeholde godt humør, engagement, loyalitet og forståelse for helheden. Tidligere deltagelse i forskningsprojekter vil være en fordel.

Løn- og ansættelsesvilkår

Følger overenskomst indgået mellem FAYL med Danske Regioner. Tiltrædelse 01.06.18 efter aftale. 

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Erland Pedersen, ep@regionsjaelland.dk, 47 32 63 01.

Ønsker du at søge stilling skal du trykke på Søg jobbet i bunden af siden.

Ansættelsessamtaler primo april

Ansøgningsfrist 28.03.18

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Erland Pedersen
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    003047
  • Quick-nr.
    330397
  • Indrykningsdato
    13-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Erland Pedersen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    003047
  • Quick-nr.
    330397
  • Indrykningsdato
    13-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.