Region Midtjylland

Intensiv

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Intensiv sygeplejerske, specialuddannelse, intensiv afd.

Intensiv på Regionshospitalet Randers søger 1 kursist til opstart på specialuddannelsen til intensiv sygeplejerske fra 1. maj 2018 eller efter aftale.
Vi forventer en sygeplejerske, der kan nikke ja til følgende: 
  • Minimum to års klinisk erfaring som sygeplejerske
  • Ønsker en afvekslende og spændende hverdag med tid til den enkelte patient i et tæt kollegialt samarbejde
  • Prioriterer værdier som omsorg, troværdighed og respekt i sygeplejen højt
  • Har lyst til at blive udfordret fagligt og personligt samt til indgå i et tæt samarbejde med forskellige speciallæger omkring den komplekse kritisk syge patient
  • Er fleksibel og klar til at yde lidt ekstra i travle perioder mod at holde lidt mere fri i stille perioder
  • Ønsker og har overskud til et toårigt struktureret uddannelsesforløb med fast tilrettelagt introduktions- og undervisningsprogram, hvor den uddannelsesansvarlige sygeplejerske følger din kompetenceudvikling tæt
Intensiv er et velfungerende afsnit. Vi har et højt fagligt niveau i både behandling og pleje af den kritisk syge patient. Personalet har stort set alle specialuddannelsen i intensiv sygepleje og vi har løbende 4-6 kursister i gang med deres specialuddannelse.

Vi prioriterer høj faglig kvalitet i en hverdag med fokus på trivsel og et positivt arbejdsmiljø. Læring og udvikling er den del af hverdagen og indgår naturligt i tilgangen til de mange komplekse opgaver og forskellige kompetencer i afsnittet gennem blandt andet interkollegial læring. Vi har et tæt samarbejde med hospitalets øvrige afsnit og arbejder målrettet med at sikre gode overgange fra et afsnit til et andet.  

Vi har 8 intensive pladser i en lys, velindrettet og moderne afdeling. Vi arbejder med tildelt patientpleje til den intensive patient og dennes pårørende. Der afholdes fagdage for personalet 4 gange årligt, ligesom det tilstræbes at afholde sygeplejekonferencer flere gange i ugens løb.
Vi arbejder med ”Min Tid”, hvor den enkelte har god mulighed for at få indflydelse på egen vagtplan. Der må påregnes ca. 12 vagter på 6 uger samt weekendarbejde enten hver tredje uge i 12 timers vagter eller hver anden uge i 8 timers vagter.
Der er i afsnittet udover den uddannelsesansvarlige sygeplejerske ansat en klinisk vejleder samt en specialeansvarlig sygeplejerske. 
Er du interesseret i at vide mere om specialuddannelsen, kan du finde yderligere information på https://rm.plan2learn.dk/default.aspx 

Ved spørgsmål til stillingen rettes henvendelse til enten afdelingssygeplejerske Anisette Høgenhaven eller uddannelsesansvarlig sygeplejerske Mette Nielsen på tlf.nr.: 78 42 04 85. Her kan du også aftale et besøg på afdelingen eller en følgedag, hvis du har lyst til at se og opleve afdelingen.

Bemærk venligst, der er tale om en tidsbegrænset stilling berammet til to år, såfremt introduktionsperioden bestås. Den ugentlige arbejdstid udgør 37 timer.
 
Om løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der må påregnes en prøvetid på 3 måneder.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansøgningsfrist til stillingen er søndag d. 25. marts 2018. Samtaler forventes afholdt onsdag d. 28. marts 2018.
 









Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Anisette Høgenhaven
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    13002
  • Quick-nr.
    330414
  • Indrykningsdato
    14-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    25-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Anisette Høgenhaven
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    13002
  • Quick-nr.
    330414
  • Indrykningsdato
    14-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    25-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.