Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Begynd din karriere som jordemoder på Hvidovre Hospital

Er du (snart) nyuddannet jordemoder, og vil du gerne blive hurtigt dygtig til dit fag? Så søger vi netop nu jordemødre til faste stillinger, fra hele landet til Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital, kun 10 km. fra Københavns centrum.    
 
Her bliver du en del af Danmarks største fødested, hvor fagligheden, sikkerheden og kollegerne er i top. Vi sørger for en grundig tilrettelagt indføring til afdelingen, færdigheder og udvikling af din jordemoderfaglige identitet. Du kommer til at indgå i vores mentor- og kompetenceprogram for nyuddannede jordemødre.   
 
I afdelingen er vi 100 jordemødre, der tager imod 7.000 nyfødte om året. Vi vægter bevarelse af den normale fødsel højt og arbejder strategisk med det i afdelingen.  
 
På Hvidovre Hospital varetager vi den højt specialiserede funktion for gravide, der har fået foretaget gastric bypass, og vi har regionsfunktion for gravide eller partnere, der har et forbrug af afhængighedsskabende stoffer eller alkohol.  
 
Vi vil gerne ansætte dig, hvis du:   
  • sætter din jordemoderfaglighed højt og ønsker at blive hurtigt dygtig  
  • vil bidrage til den faglige udvikling i afdelingen  
  • har humor og overskud til kollegerne og de fødende  
 
Vi tilbyder til gengæld dig:
  • et godt og tæt samarbejde med kolleger fra alle faggrupper, som altid er inden for rækkevidde  
  • løbende kompetenceudvikling i bl.a. akupunktur, suturering og obstetrisk færdigheds- og simulationstræning    
  • mentorordning og sparring. Vi arbejder ligeledes på en struktureret ordning for fast Supervision                                                                                                         
  • mulighed for individuelt tilpasset vagtskema (f.eks to ugers arbejde/en uge fri eller planlægning af weekender i team af jordemødre)                                                                                                                                          
  • mulighed for selv at vælge om man vil arbejde hver 2. eller 3. weekend 
 
Vi er kendt for det gode kollegaskab og vægter arbejdsmiljøet højt. Vi arbejder med makkerpar, hvor vi hjælper og passer på hinanden i vagten, og vi har klinisk jordemodersupervisor i alle vagter på Fødegangen og i Fødemodtagelsen.    
 
Stillingerne er på fuld tid eller efter nærmere aftale.  
 
Vil du vide mere?  
Du kan få yderligere oplysninger hos vicechefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz på tlf. 38 62 24 46 eller chefjordemoder Dorte Dahl på tlf. 38 62 34 33.   
 
Ansøgningsfristen er fredag den fredag d. 13. april 2018 kl. 12.00.  
 
Der afholdes ansættelsessamtaler fredag den 20. april 2018.  
 
Kig også forbi vores hjemmeside på www.hvidovrehospital.dk/baby  og hospitalets strategi www.dethandleromliv.dk   
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Monica Bitsch
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210871
  • Quick-nr.
    330419
  • Indrykningsdato
    14-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Monica Bitsch
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210871
  • Quick-nr.
    330419
  • Indrykningsdato
    14-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.