Region Midtjylland

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Voldbyvej 15, 8450 Hammel

Ergoterapeut til Sensomotorisk Klinik, Afsnit H10, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Et barselsvikariat som ergoterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Sensomotorisk Klinik, Afsnit H10, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er ledig til besættelse den 1. maj 2018 til og med den 9. november 2018.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Ergoterapeut til højt specialiseret neurorehabilitering:
  • Du har faglige ambitioner og lyst til at specialisere dig indenfor neurorehabilitering
  • Du har respekt for andres faglighed og lyst til tværfagligt samarbejde
  • Du ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Du trives på en dynamisk arbejdsplads hvor der løbende sker justering og udvikling i forhold til patientopgaven
  • Har lyst til at arbejde med dysfagi problematikker
  • Har lyst til at arbejde med afasi/ kommunikation
  • Har lyst til at arbejde med neuropædagogik
Kan du nikke genkendende til disse udsagn, så er du måske vores nye kollega på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Den ergoterapeutiske indsats er kendetegnet ved:
  • Brug af aktivitets- og deltagelsesorienterede tilgange i udredning og behandling i forskellige kontekster. Aktivitetsanalyse, såvel den teoribaserede som den personbaserede og aktivitetsbaserede analyse, er et vigtigt redskab.
  • Muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter og deltagelse samt inddragelse af aktuelle ressourcer.
  • Initiativer på kropsniveau som forudsætning for aktivitet og deltagelse med særlig fokus på det perceptuelle og kognitive område.
  • Målrettet og eksperimenterende tilrettelæggelse og graduering af aktivitet og omgivelserne.
  • Arbejde med udfordringer, krav og hensyn med både udviklende og kompenserende hensigter i patientens nærmeste udviklingszoner.
  • Bidrage til udvikling af livslyst og motivation for genoptræning og rehabilitering.
  • Inddragelse og samarbejde med patient og pårørende. 
Patientgruppen rummer meget komplekse fysiske og/eller kognitive problemstillinger og kræver derfor ofte en høj grad af kreativitet i forhold til at bruge din ergoterapeutiske tilgang i patientens neurorehabilitering.
 
I løbet af det første ½ år kommer du gennem et introduktionsforløb. Fagligheden er naturligvis i højsædet, samtidig med at vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø. 
Vi tilskynder hinanden til løbende at reflektere over egen praksis, hvilket bidrager til at styrke den faglige udvikling.
 
Arbejdstiden omfatter dag-, aften- og weekendarbejde. 
 
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs. Jylland og Fyn.

Neurorehabiliteringen er organiseret i fire højtspecialiserede klinikker: Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge. Til alle klinikker er tilknyttet et ambulatorium.
 
Regionshospitalet Hammel Neurocenter har 117 sengepladser (heraf 87 i Hammel) og behandler årligt ca. 700 patienter. Der er ca. 660 ansatte, heraf ca. 80 fysioterapeuter, 80 ergoterapeuter.   
 
Sensomotorisk Klinik behandler patienter hvor følgetilstanden til den erhvervede hjerne-skade overvejende er præget Sensomotorisk klinik modtager patienter til specialiseret neurorehabilitering, hvor følgetilstanden til den erhvervede hjerneskade især er præget af svære føle- og sanseforstyrrelser, kognitive problematikker, dystoniske tilstande, pareser og andre motoriske udfald, afasi, neglekt, bevidsthedsforstyrrelser og synkeproblemer.
 
Afsnit H10 har 13 senge hvoraf de 4 er på højt specialiseret niveau og de 9 er på regionalt niveau. Vi har i afsnittet tæt samarbejde med udviklings og forskningsenheden og har stort udbytte af dette samarbejde.
 
Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den enkelte patient. Det primære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med tale­pædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere og diætister.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til ”lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afsnitsleder/overfysioterapeut Karin Ibsen, tlf. 7841 9369.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, eksamenskarakterer, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 21. marts 2018.

Ansættelsessamtaler finder sted den 23. marts 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Kontaktperson
    Karin Ibsen
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    13005
  • Quick-nr.
    330426
  • Indrykningsdato
    14-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Kontaktperson
    Karin Ibsen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    13005
  • Quick-nr.
    330426
  • Indrykningsdato
    14-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.