Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

SSA til børne- og ungeambulatoriet søges

Vi søger en Social- og Sundhedsassistent til at varetage opgaven med bl.a. dagligt at måle og veje alle børn og unge, der kommer i vores ambulatorium, samt registrere målingerne i SundhedsPlatformen. 
Stillingen er på 32,5 timer med fast daglig arbejdstid kl. 8-14.30. Stillingen er i første omgang tidsbegrænset til 1 år og ønskes besat snarest muligt.  
 
Vores afsnit B1521 består af Børne- og Unge Akut Modtagelsen (BAM) samt Børne- og Ungeambulatoriet. Vi er lige nu 28 sygeplejersker i afsnittet udover afdelingssygeplejersken samt en sundhedsservicesekretær, der hjælper os med mange praktiske opgaver.  
Den daglige ledelse af afsnittet, der omfatter drift, kvalitet, organisering, personaletrivsel, patientsikkerhed og patienttilfredshed, varetages i et tæt samarbejde mellem afdelingssygeplejersken og den afsnitsansvarlige læge. Personaleledelsen varetages af afdelingssygeplejersken og til hvem sygeplejersker, SSA og sundhedsservicesekretær refererer. 
 
Arbejdsopgaverne: 
I Børne- og Ungeambulatoriet fungerer sygeplejerskerne både som lægehjælp og i selvstændige sygeplejeambulatorier samt varetager udredning og behandling af børn i dagindlæggelser, f.eks. penicillin provokationer og diverse stimulationstests. 
Vi har en ambulant aktivitet på ca. 18.500 kontakter/besøg om året. Dagligt har vi et sted mellem 80-120 børn/unge der kommer til ambulante aftaler hos læger eller sygeplejersker. Den ambulante aktivitet er dagligt fordelt på 10-12 lægespor og 3-5 sygeplejespor.  
I ambulatoriet vil du som SSA primært skulle varetage højde og vægt måling af alle børn før de kommer ind til lægen eller sygeplejersken samt stå for dokumentationen af data i bl.a. SundhedsPlatformen. 
Afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer vil du også kunne deltage i andre sygeplejerelaterede og praktiske opgaver ad hoc. 
 
Vi tilbyder: 
Individuelt tilrettelagt introduktion og oplæring, herunder introduktion til hospitalet og afdelingen samt grundig oplæring til opgaverne 
Oplæring i brug af SundhedsPlatformen 
Et inspirerende og velfungerende tværfagligt samarbejde 
Mange engagerede, dygtige, kompetente og positive kollegaer 
Synlig og tydelig kliniknær afdelingssygeplejerske med et højt informationsniveau 
God kultur for interkollegial feed back  
Et godt arbejdsmiljø 
 
Dine kvalifikationer og kompetencer: 
Du er uddannet SSA eller har tilsvarende uddannelse og kompetencer 
Du har erfaring med børn fra dit nuværende job eller tidligere beskæftigelse eller fritidsaktiviteter med børn 
Du møder barnet i øjenhøjde og drager omsorg for både barn og forældre 
Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel i fht opgaveløsning 
Du bidrager aktivt til at børn og forældre føler sig ’ventet og velkommen’ 
Du kan arbejde selvstændigt og organisere dit arbejde og sætter en ære i at sikre høj kvalitet 
Du bidrager positivt og konstruktivt til opretholdelse af et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor der er fokus på arbejdsglæde 
Du har en positiv indstilling til arbejdet, det vekslende patientflow og travlhed 
Du er i godt humør, har humor og let til grin og har lyst til socialt samvær med dine kollegaer 
 
Om afdelingen: 
Børne- og Ungeafdelingen består, udover den akutte Børne- og Ungemodtagelse og Ambulatoriet, af 3 sengeafsnit, to almene og et neonatalafsnit, med i alt 52 sengepladser. Derudover varetager vi i afsnittet børnelægevagtsfunktionen for børn op til 12 år.  
Børne- og Ungeafdelingen har et godt og velfungerende tværfagligt samarbejde, som ud over sygeplejersker og læger også omfatter lægesekretærer, pædagoger, fysioterapeuter, psykolog, socialrådgiver og 3 hospitalsklovne.  
Børne- og Ungeafdelingen består af ca. 180 medarbejdere. Vores mål er at være en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. Vores faglige standard er høj og vores erklærede mål for den patientoplevede kvalitet er at ”familierne går ind ad vores dør med tillid og ud af vores dør med tilfredshed”. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår: 
I henhold til gældende overenskomst. 
Ansøgningsfrist: fredag den 23.marts kl. 12. Ansøgning fremsendes via link nederst i annoncen. 
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 27.marts. 
Stillinger i Børne- og Ungeafdelingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Afdelingen indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger. 
 
Vil du vide mere: 
Vil du høre nærmere om stillingen og afsnittet eller har du spørgsmål så er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lone Rønnow Faltz Møller på 48294349. 
Du kan også læse mere om Børne- og Ungeafdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Vestergaard
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    210874
  • Quick-nr.
    330432
  • Indrykningsdato
    14-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Dorthe Vestergaard
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    210874
  • Quick-nr.
    330432
  • Indrykningsdato
    14-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.