Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Overlæge til lungemedicinsk afsnit, Medicinsk Afdeling 1, Næstved Sygehus

 

En stilling som overlæge ved lungemedicinsk afsnit, Medicinsk Afdeling 1, Næstved Sygehus, er ledig til besættelse snarest muligt efter aftale.

Vi søger en speciallæge i intern medicin: lungemedicin med bred klinisk uddannelse og gerne erfaring i lungecancerudredning inkluderende bronkoskopi, EBUS, TTNA (gennemlysning eller ultralyd). Erfaring med udredning, behandling og kontrol af patienter med interstitielle lungesygdomme eller lungetuberkulose vil være meriterende.

Ansøgeren skal på lungemedicinsk afsnit i Næstved indgå i en 8-skiftet bagvagt med tilkaldevagt fra egen bolig.

Lungemedicinsk afsnit i Næstved har undersøgelsesstue, hvor der udføres bronkoskopi, EBUS, EUS, røntgen- og ultralydsvejledt bioptering, thorakoskopi samt ekkokardiografi. På afsnittet tilbydes NIV-behandling til KOL-patienter. Afsnittet planlægger og afholder ligeledes KOL-skole.
Der afholdes ugentlige multidisciplinære lungecancerkonferencer med bl.a. radiologer, patologer, onkologer og thoraxkirurger. Der er etableret en velfungerende forløbskoordinatorfunktion.
Afdelingen har et allergi- og lungeambulatorium, hvor der bl.a. foretages udvidet lungefunktionsundersøgelse, diverse provokationstests, NO-måling etc.
Lungemedicinsk afsnit i Næstved har regionsfunktion i lungekræft, idiopatisk lungefibrose, sarkoidose og pleurasygdomme.

Der foregår meget forskning (lungekræft-udredning, KOL, astma) med flere PhD-studerende samt en forskningslektor.

Om Medicinsk Afdeling 1
Medicinsk Afdeling 1, (lungemedicin, gastroenterologi og reumatologi) lægger vægt på høj faglig ekspertise, initiativ, lyst til tværfagligt samarbejde, uddannelse af kommende kolleger, loyalitet og vilje til at uddelegere ansvar. Endvidere vægtes evnen til socialt at indgå i afdelingens lægeteam meget højt.
Vi forventer, at du mestrer dialogen med brugere, samarbejdspartnere og kolleger.
Vi lægger vægt på, at du har evner samt interesse for at arbejde for Region Sjællands mål og strategier og skabe opmærksomhed i forhold til de nye strategiske interesseområder.
Afdelingen kan tilbyde et ligeværdigt samarbejde med gode muligheder for faglige kontakter, såvel nationalt som internationalt i form af møder og kurser.
Afdelingen deltager i undervisning af medicinske studenter fra Københavns Universitet via fire kliniske lektorater samt et forskningslektorat.

Ansøgning
Bedømmelserne vedrørende overlægestillinger er decentraliserede. Region Sjælland anvender en vurdering af de syv kompetencer (medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøgeren bedes med bedst mulig dokumentation forholde sig konkret til de syv kompetencer i det fremsendte ansøgningsmateriale.

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen og de muligheder, som ligger i jobbet, så kontakt specialeansvarlig overlæge Asbjørn Høegholm, 29 92 44 79.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Asbjørn Høegholm
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    003072
  • Quick-nr.
    330446
  • Indrykningsdato
    15-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Asbjørn Høegholm
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    003072
  • Quick-nr.
    330446
  • Indrykningsdato
    15-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.