Region Nordjylland

Ambumlatorium for Rusmiddelpsykiatri

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Engageret psykolog ttil barselsvikariat i Ambulatorium for Rusmiddelpsykiatri

Engageret psykolog til Ambulatorium for Rusmiddelpsykiatri
 
Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, Ambulatorium for Rusmiddelpsykiatri søger dygtig og engageret psykolog til at indgå i ambulatoriets behandlingstilbud for patienter. Der er tale om et barselsvikariat fra 1. maj 2018 til og med 30. april 2019, 37 timer om ugen.
 
Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.
 
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Områderne Akut Psykiatri, Mani og Depression, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Psykose-sygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Ø. Ambulatorium for Rusmiddelpsykiatri er dog beliggende på Mølleparkvej. En af Klinik Psykiatri Syds funktioner er beliggende i Brønderslev. Ved Psykiatrien i Region Nordjylland er der etableret en forskningsenhed, og forskning er et fremadrettet fokusområde i Psykiatrien.

Ambulatorium for Rusmiddelpsykiatri er et behandlingstilbud for mennesker, som foruden alvorlig psykisk sygdom også har et omfattende forbrug af misbrugsstoffer. Formålet med behandlingen er at stabilisere og forbedre patientens samlede tilstand. I samarbejde med patient og behandlere planlægges et individuelt behandlingsforløb, der tager udgangspunkt i patientens aktuelle symptomer og problemer. Behandlingsforløbet vil typisk indeholde:
  • Terapeutiske samtaler
  • Motiverende samtaler - med det formål at reducere forbruget af rusmidler og på sigt udfase det helt
  • Medicinsk behandling af den psykiske sygdom
  • Medicinsk behandling af misbrug, typisk i samarbejde med kommunalt misbrugstilbud
  • Samarbejde med det samlede professionelle netværk, så patienten oplever et sammenhængende forløb, hvor der også kan være fokus på at stabilisere sociale forhold
  • Undervisning om psykisk sygdom og misbrug (psykoedukation)
     
Kliniske arbejdsopgaver er blandt andet:  
  • Varetage klinisk psykopatologisk undersøgelses-, behandlings- og forløbsplaner
  • Varetage psykologisk behandling, herunder individuel- og gruppeterapi 
Den kommende medarbejders arbejde vil bestå af ambulant udrednings- og behandlingsarbejde i form af individuel terapi og gruppebehandling og, afhængig af erfaring og kompetencer, psykologiske undersøgelser. 
 
Vi forventer en medarbejder, der:
  • er psykolog, gerne med kompetence og erfaring i psykoterapi og gerne med kendskab til målgruppen
  • har god faglig såvel som personlig gennemslagskraft og mod på at gå nye veje
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfagligt behandlerteam
  • er kreativ og fleksibel, men samtidig struktureret i arbejdet 
Vi tilbyder:
  • et ansvarsfuldt, afvekslende og udviklende job
  • et tværfagligt og dynamisk samarbejdende team
  • inspirerende, engageret og dygtige kolleger
  • tilknytning til den samlede psykologgruppe i Psykiatrien
  • supervision efter behov
 
Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ambulatorieleder af ambulatoriet, overlæge Erik Høyer på telefonnummer 9764 3568. 
 
Praktiske oplysninger:
Ambulatorium for Rusmiddelpsykiatri er beliggende på Mølleparkvej, og personalet er tværfagligt sammensat af læger, sygeplejersker, psykologer, sekretærer og andre relevante faggrupper. Jobbet indebærer såvel ambulante funktioner inde på sygehuset som udkørende funktioner til patientens bopæl. Der stilles teambil til rådighed, gyldigt B-kørekort påkrævet.
 
Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
 
Der indhentes straffeattest i henhold til Region Nordjyllands politik.
 
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på vores hjemmeside www.psykiatri.rn.dk.
 
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 14, 2018
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Erik Høyer
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    4353
  • Quick-nr.
    330464
  • Indrykningsdato
    15-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Erik Høyer
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    4353
  • Quick-nr.
    330464
  • Indrykningsdato
    15-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.