Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade, 6700 Esbjerg

Sygeplejerske til nefrologisk afsnit på afdeling 272, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Vores dage er travle – men humøret i top! – Vi opnormeres i sengepladser og søger derfor en sygeplejerske til fast stilling på 32 timer pr. 1. maj 2018 eller snarest. 
 
Nefrologisk afsnit er en del af medicinsk sengeafdeling 272, som desuden består af et kardiologisk afsnit. I nefrologien er vi højtspecialiserede indenfor peritonaldialyse, som vi i aften og nattetimerne varetager funktionen af på husplan.  
 
Nefrologien er et fantastisk spændende speciale. Der er komplicerede patientforløb og du møder patienter i både hæmo- og peritonal-dialyse, samt patienter med akut og kronisk nyresvigt. Vi har et tæt samarbejde med ambulatoriet og hæmodialysen.  
 
Afsnittet består af en lille personalegruppe, som er gode til at arbejde sammen og har stor omsorg for hinanden. Vi er en blanding af nye og gamle, der alle brænder for specialet. Vi har et højt fagligt niveau, og stor respekt for hinandens faglige kompetencer på mange niveauer. Og så sætter vi pris på ærlighed og humor. 
 
Vi søger en kollega der brænder for at lære nyt og har lyst til at begive sig ud i et spændende speciale. Du skal have et godt overblik og være i stand til altid at have patienten i fokus.
 
Ved ansættelse tilbyder vi et velstruktureret introduktionsprogram, samt en mentor i afdelingen så du hurtigt føler dig tryg i arbejdet. Når du har været i specialet i en længere periode tilbydes du et fokuseret ophold i nefrologisk ambulatorium med det formål at styrke dine kompetencer yderligere. 
 
En nærmere beskrivelse af afdelingen findes her.  
 
Stillingen er på 32 timer ugentligt. Vi arbejder hver 3. weekend i 8 timers vagter og der er mulighed for at få indflydelse på vagttyperne man kører.  
 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Christina Lodberg Honoré på 79 18 22 64 eller 30 34 16 71 
Ansøgningsfristen er d. 27. april 2018. Ansættelsessamtale finder sted d. 28. april 2018. 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Kontaktperson
    Christina Lodberg Honore
  • Adresse
    Finsensgade, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    203397
  • Quick-nr.
    330470
  • Indrykningsdato
    15-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    27-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Adresse
    Finsensgade, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Christina Lodberg Honore
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    203397
  • Quick-nr.
    330470
  • Indrykningsdato
    15-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    27-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.