Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Bioanalytikere til Patologiafdelingen, Rigshospitalet

Er du bioanalytiker, og kunne du tænke dig at arbejde og sætte dit præg på en stor og højtspecialiseret afdeling, så er et antal stillinger som bioanalytiker 37 timer ugentligt ved Rigshospitalets patologiafdeling ledige til besættelse hurtigst muligt.  
 
Om afdelingen
  
Patologiafdelingen er en del af Rigshospitalets Diagnostiske center og yder højt specialiseret patologisk-anatomisk diagnostik for Rigshospitalets centre og andre hospitaler i og udenfor Region Hovedstaden. Her-udover betjener vi praksissektoren på Bornholm og privatpraktiserende dermatologer, øjenlæger, tandlæger og øre-næse-hals læger og øjenlæger i Region Hovedstaden.  
Afdelingen har 170 ansatte læger, bioanalytikere, sekretærer, laboratoriemedhjælpere, obduktionsteknikere og molekylærbiologer og er beliggende på 2 matrikler; i Teilumbygningen på Rigshospitalet og en mindre forskningsenhed på Bartholin-instituttet.  
 
Du vil blive del af en organisation, hvor alle faggrupper arbejder tæt sammen for at understøtte de sammen-hængende patientforløb og om at give patienterne den bedst mulige undersøgelse og diagnostik.  
 
Vi er et travlt laboratorium med specialiserede funktioner og analyser, som varetages af 90 bioanalytikere og 4 laboratoriemedhjælpere organiseret i 3 teams omkring arbejdsfunktioner.  
Vi lægger vægt på et godt samarbejde samt god service og høj kvalitet i vores laboratorieydelser.  
 
Om jobbet
 
Vi søger bioanalytikere til vores 3 teams, som er organiseret omkring arbejdsfunktioner og med blokskæring og indstøbning som fællesopgaver:  
 
Team I:  
• Modtagelse og registrering af patientprøver  
• Udskæring og indstøbning af biopsier  
• Vævspræparering  
• Præparering og farvning af cytologisk/ hæmatologisk materiale  
• Specialfarvninger herunder enzymfarvninger og immunflourescens  
• Skæring af paraffinblokke; biopsier og resektater  
• Præparering, skæring og farvning af transplantatiosnsbiopsier  
• Small nerve fibre analyse
 
Team II:  
• Skæring af paraffinblokke; herunder bestillinger  
• Immunhistokemiske farvninger  
• TMA – Tissue Micro Array-analyse på mammavæv  
• FISH-analyser inkl. aflæsning  
• Molekylærgenetiske undersøgelser (f.eks. PCR, qPCR, MLPA, HRM, DNA sekventering og NGS)
 
Team III:  
• Assistere ved udskæring af resektater  
• Selvstændig udskæring af udvalgte resektater (Mulighed for efteruddannelse for bioanalytikere med 2 års erhverserfaring)  
• Skæring af paraffinblokke; resektater  
• Sortering og aflevering af objektglas  
• Afdelingens akutdiagnostiske funktion med nedfrysning, skæring og farvning af væv indenfor kort tid  
• Modtagelse og håndtering af væv til makrovurdering og biobank  
 
Arbejdstiden er i alle 3 teams gennemsnitlig 37 timer ugentligt mandag til torsdag kl. 8-15-30 og fredag kl. 8-15. I gennemsnit 2 gange ugentligt vil du skulle møde enten kl. 6 eller arbejde til kl. 18.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. DBIO og Danske Regioner.  
 
Om dig  
Du er uddannet bioanalytiker; gerne med erfaring i en eller flere af laboratoriets arbejdsopgaver. Du har lyst til at engagere dig i faget og afdelingen og kan trives med de udfordringer, der er ved at være en travl afde-ling med høje og foranderlige krav til svartider og ydelser. Med gode samarbejdsevner og højt engagement i også rutineprægede opgaver kan du lide at arbejde sammen med mange forskellige kolleger og faggrupper om at løse patologiafdelingens kerneopgaver indenfor diagnostik, forskning og uddannelse.  
 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til bio-teamleder Anne-Mette Kjøge på telefon 3545 9449 eller til ledende bioanalytiker Christine Rannes på telefon 3545 5420.  
 
Ansøgning incl. CV samt relevante oplysninger og uddannelsesbevis sendes via linket i opslaget.  
 
Ansøgningsfristen er den 2. april 2018, kl. 12.00.  
 
Angiv gerne i din ansøgning om der er et team, du er særligt interesseret i; der vil blive afholdt fælles ansættelsessamtaler for de 3 teams.  
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Christine Rannes
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    210913
  • Quick-nr.
    330525
  • Indrykningsdato
    16-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    02-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Christine Rannes
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    210913
  • Quick-nr.
    330525
  • Indrykningsdato
    16-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    02-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.