Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Social- og sundhedsassistent med praktikvejlederfunktion til medicinsk afsnit 140, Nykøbing F. Sygehus, reference 003084

Social- og sundhedsassistent med praktikvejlederfunktion til medicinsk afsnit 140, Nykøbing F. Sygehus

Vil du være en del af et godt arbejdsmiljø og være med til at uddanne social- og sundhedsassistenter, så har vi stillingen til dig! Fra 01.05.18 eller snarest derefter søger vi en social- og sundhedsassistent med praktikvejlederfunktion på medicinsk afsnit 140.

Om din nye arbejdsplads

Afsnittet har aktuelt i alt 21 sengepladser. Vi har ti senge til geriatriske patienter, hvor vi arbejder med det geriatriske patientforløb – herunder målsamtaler og tværfaglig konference. De resterende 11 senge er dels dedikeret til endokrinologiske patienter, hvor vi i samarbejde med vores afdelingslæge behandler patienter med ketoacidose, nyopdaget diabetes og patienter med dysreguleret diabetes, og dels til nefrologiske patienter, hvor vi blandt andet arbejder med peritonealdialyse og har samarbejde med dialysen om hæmodialysepatienter.

Afsnittet er praktiksted for både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Du får en central rolle i social- og sundhedsassistenternes uddannelsesforløb, og du skal have lyst til og meget gerne erfaring med at vejlede og undervise. Du vil blive medansvarlig for uddannelsen af uddannelsessøgende i afsnittet sammen med det øvrige vejlederteam - herunder varetage praktikvejledningen af de uddannelsessøgende og medvirke til et godt studiemiljø i afsnittet.

På Nykøbing F. Sygehus har vi stort fokus på kompetenceudvikling. Vi arbejder blandt andet med bedsite-undervisning, simulationstræning og undervisning på tværs af faggrupper og afdelinger og samarbejder med Harvard Medical Faculty Physicians og øvrige medicinske afsnit i Region Sjælland om kompetenceudvikling. Desuden tilbyder vi mentorordning.

Der er kliniske ansvarlige sygeplejersker for både geriatrien og nefrologien.

Vi forventer

  • At du har interesse for og indblik i nefrologi og geriatri 
  • At du har lyst til at påtage dig og gerne har erfaring med funktionen som praktikvejleder
  • At du har gode pædagogiske evner og gode kommunikative færdigheder
  • At du bidrager til vores gode arbejdsmiljø og udviser åbenhed og godt humør
  • At du er fleksibel og er villig til at tage blandede vagter

Vi tilbyder

  • Dygtige kollegaer, som vægter et godt arbejdsmiljø
  • Kort og direkte vej til ledelsen
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring inden for flere specialer
  • Mulighed for at præge egen arbejdsplan
  • En fast fuldtidsstilling
  • Personalehotel og pendlerbus, som kører mellem København og sygehuset alle hverdage. Du kan læse mere om vores pendlerbus og hotellet her.

Her kan du læse mere om, hvorfor dine fagfæller allerede har valgt Nykøbing F. Sygehus 

Om Medicinsk Afdeling

Medicinsk afsnit 140 er en del af en stor medicinsk afdeling på Nykøbing F. Sygehus. Vi har i alt 128 senge fordelt på seks sengeafsnit, der omfatter specialerne kardiologi, gastroenterologi, lungemedicin, geriatri og endokrinologi. Derudover er der dedikeret senge til palliation og infektionsmedicin.

Vi har en stor ambulant aktivitet inden for ovennævnte specialer både på Nykøbing F. Sygehus og på Nakskov Sundhedscenter, hvor vi driver et medicinsk ambulatorium. Vi har et Daghospital indeholdende et Diagnostisk Center og ETUB (enhed for tværfaglig udredning og behandling).

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Marger Bjeld, 93 56 69 64, mmbj@regionsjaelland.dk 

Ansøgningsfrist 05.04.18

Tiltrædelse 01.05.18 eller snarest derefter

 

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Bjeld
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    003084
  • Quick-nr.
    330526
  • Indrykningsdato
    16-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Mette Bjeld
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    003084
  • Quick-nr.
    330526
  • Indrykningsdato
    16-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.