Region Midtjylland

Medicinsk sengeafsnit 3

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Sygeplejersker til Medicinsk Sengeafsnit 3. Regionshospitalet Randers

 
 
Sygeplejersker til Medicinsk Sengeafsnit 3.
 
Vi søger med tiltrædelse d. 1. juni 2018 eller snarest derefter sygeplejersker til faste stillinger på 32-37 timer i blandede vagter.
 
Medicinsk sengeafsnit 3 er et sengeafsnit med 25-30 sengepladser og 2 tilhørende klinikker. Vi modtager fortrinsvis patienter fra hospitalets akut afdeling, men kan også modtage subakutte patienter fra egne klinikker, fra intensivt afsnit, øvrige afsnit og elektive patienter henvist af egen læge.
Vores specialer spænder over hele det endokrinologiske område samt mavetarmkanalen inkl. lever og galdeveje. Vi har et bredt samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper, og arbejder f.eks. i øjeblikket med et projekt med klyngens rusmiddelcentre omkring planlagte alkoholafrusninger.
 
Du vil hos os kunne få en bred erfaring og yde sygepleje til det hele menneske i mange livsfaser. Du skal kunne rumme både de meget lange forløb med vores kronisk dårlige leverpatienter, men samtidig arbejde med et hurtigt flow.
 
Vi kan tilbyde et spændende arbejde i et afsnit, hvor hver kollega har en central og selvstændig rolle, og hvor den enkeltes pleje, indsats og engagement er det, der gør forskellen. Vi synes det er fint, at her er travlt, bare vi kan gå hjem med en god fornemmelse i maven og også nå at grine undervejs. Vi er gode til at hygge os sammen, og have en sjov hverdag..
 
De fleste af os arbejder hver 3. weekend i 8 timers vagter med 6- 8 aften/nattevagter på en 4 ugers plan, og du vil have stor indflydelse på din vagtplan bl.a. i form af MinTid.
Sygeplejen er organiseret i grupper med hensynsstagen til specialerne og uddannelsesopgaverne. Sygeplejersken får på denne måde, udover et bredt kendskab til specialerne og intern medicin, et mere indgående kendskab til udvalgte patientgrupper.
Vores kollegaer fra Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme samt fra Klinik for Lever-, Mave-og Mavetarmsygdomme deltager i plejen på sengeafsnittet, og denne vekselvirkning bidrager til godt fagligt læringsmiljø.
 
På afsnittet er vi uddannelsessted for sygeplejestuderende på flere semestre i somatiske praktik.  Om kort tid får vi igen elever fra Social-og sundhedsassistentuddannelsen.
Vi har studieunit i afsnittet, som er med til at give mulighed for et godt og stabilt læringsmiljø.
 
Vi søger sygeplejersker som:
 
  • Har lyst til at arbejde med både grundlæggende og komplekse sygeplejeopgaver
  • Meget gerne med gastroenterologisk eller endokrinologisk erfaring
  • Kan arbejde selvstændigt og alligevel i tæt samarbejde med en mindre gruppe kolleger
  • Evt. kunne have lyst til at blive klinisk vejleder på sigt
  • Er god til at strukturere en uforudsigelig arbejdsdag og kan arbejde i et miljø hvor opgaverne er meget varierende.
  • Trives med udfordringer og forandringer
  • Har overskud, humoristisk sans og lyst til at vi sammen forbedre vores praksis, hvor der gode patientforløb er i centrum
  • Har evne til at rumme patienters forskellighed
  • Har lyst til at være daglig vejleder for elever og studerende i den direkte patientpleje
 
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der må påregnes en prøvetid på 3 måneder.
 
Har du brug for flere oplysninger, så er du velkommen til at kontakte sygeplejerske Wiki Ulrich på tlf. 7842 2870 eller afsnittets koordinatorer på 7842 3446
 
Ansøgningsfrist: mandag den 9/4-18 kl. 12
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 15 og 16.
 
 









Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Wiki Ulrich
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    13031
  • Quick-nr.
    330561
  • Indrykningsdato
    19-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Wiki Ulrich
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    13031
  • Quick-nr.
    330561
  • Indrykningsdato
    19-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.