Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 15-17, 4000 Roskilde

Social og sundhedsassistent i vikariat til afsnit M, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

 

Søger du et virkelig spændende speciale med høj faglighed, og hvor et godt arbejdsmiljø vægtes højt? så læs videre…

Vi er nemlig blevet opnormeret og søger derfor en social og sundhedsassistent til et vikariat på et år pr. 01.05.18 eller efter aftale. Stillingen er 32 – 37 timer pr. uge, i skiftende vagter - dog med mulighed for to-holdsskift - og med weekendvagt hver 3. weekend.

I Hæmatologisk Afdeling varetager vi regionsfunktionen i diagnosticering og behandling af patienter med hæmatologiske sygdomme. Afdelingen har to integrerede afsnit, som er diagnoseopdelt, og som hver består af et sengeafsnit, et dagafsnit og et ambulatorium. Patientgruppen varierer i forhold til alder, diagnose og behandling og er tilknyttet afdelingen fra udredningstidspunktet til den terminale fase.

I M-afsnittet plejer og behandler vi patienter med myelomatose, akut leukæmi og benigne Hæmatologiske sygdomme ud fra en vision om, at ”patienten er alt”. Vi prioriterer at hvert patientforløb er individuelt og tværfagligt tilrettelagt, og at det sker i et tæt samarbejde med patienten og de pårørende. Den gode relation, kontinuitet og medinddragelse er essentielle begreber i vores sygepleje.

Sygeplejeudvikling- og forskning er en stor del af vores hverdag. Vi tilstræber at undersøge nye veje sammen med patienterne, i stedet for kun at gøre det om patienterne. Vi er en innovativ afdeling, med medarbejdere, der brænder for specialet, og en ledelse, der er åben for gode ideer. Dette gør at vi konstant er i udvikling. Grundet vores tilgang til udvikling, er vi rigtig dygtige til at udføre autolog stamcelletransplantation, planlægge hjemmebehandlinger med kemoterapi og antibiotika, have SEMI ambulante patienter m.m. Se spændende artikel om udvikling i afdelingen 

Sygeplejegruppen er en meget homogen gruppe, der er bredt sammensat af novicer og eksperter, hvilket skaber en meget energisk, positiv og faglig dygtig personalegruppe. Vi er heldige at have et rigtig højt erfaringsniveau. Vi arbejder i makkerpar, som betyder, at man samarbejder og sparer i løbet af dagen. Arbejdsmiljøet er præget af humor og respekt, både mono- og tværfagligt.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et afsnit med mange spændende, praktiske og faglige udfordringer.
  • Et godt arbejds- og læringsmiljø med mulighed for personlig og faglig fordybelse og udvikling.
  • Gode, engageret og omsorgsfulde kolleger, både monofagligt og tværfagligt.
  • Ambitiøse og ansvarsbevidste ledere.
  • Et individuelt introduktionsprogram med mentorordning.
  • Vi har tog og busdrift lige til døren og Holbæk motorvejen lige i baghaven!

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme og se afdelingen. Du kan ringe til afdelingssygeplejerske Britta Louise Schack, 47 32 48 80 eller souschef Mia Skoropa, 47 32 48 81.

Praktiske informationer

Løn i henhold til overenskomst og principper for lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist 05.04.18

Ansættelsessamtaler holdes løbende

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Britta Schack
  • Adresse
    Vestermarksvej 15-17, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    003095
  • Quick-nr.
    330584
  • Indrykningsdato
    19-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 15-17, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Britta Schack
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    003095
  • Quick-nr.
    330584
  • Indrykningsdato
    19-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.