Region Midtjylland

Center for Planlagt Kirurgi

Falkevej 1, 8600 Silkeborg

Sygeplejerske til Smerteklinik, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospital Silkeborg


En stilling som sygeplejerske ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi, Smerteklinikken, Regionshospitalet Silkeborg er ledig til besættelse pr. 1. juni 2018.
 
Stillingen er på 37 timer/uge. Der kan i mindre omfang forekomme aften- og weekendarbejde.
 
Om stillingen:
Smerteklinikken er en del af det regionale tilbud til borgere med kronisk komplekse smerter. Smerteklinikken modtager henvisninger fra almen praksis til en tværfaglig smertebehandling, hvor kerneopgaven er at tilbyde indsigt, overblik og handlemuligheder og derved lindre lidelsen for mennesker med kronisk komplekse smerter.
Behandlingen i Smerteklinikken er funderet på en bio-psyko-social sygdomsforståelse, hvor ICF modellen danner grundlag for tilgangen til behandlingen. Vi arbejder tværfagligt og med et rehabiliterende sigte. Relations arbejde er en hjørnesten i vores behandlingstilbud, hvorfor patienten får fast tilknyttede tværfaglige behandlere. Det tværfaglige team består af læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgiver, lægesekretærer og serviceassistent.
Sygeplejersken har en central rolle som tovholder i det tværfaglige patientbehandlingsforløb.
 
Arbejdet består blandt andet af:
  • Tovholder i forhold til det tværfaglige behandlingsforløb.
  • Medicinjustering og vejledning
  • Vejledning og støtte i smertehåndtering
  • Løbende samtaler til understøttelse af patientens handlekompetencer ud fra behov og ressourcer.
  • Aktiv medspiller/ledsager i det procesarbejde patienten gennemgår
  • Undervisning; intern patientundervisning, ekstern undervisning af samarbejdspartnere
  • Udvikling af behandlingstilbuddet i smerteklinikken
 
Vi søger en sygeplejerske med følgende kvalifikationer:
  • Gerne erfaring inden for rehabilitering ud fra ICF. Det kunne f.eks. være fra psykiatrien
  • Gerne erfaring indenfor arbejdet med bio-psyko-sociale følgevirkninger til kroniske smertetilstande
  • Erfaring og evne til at arbejde tværfagligt
  • Lyst og evne til at sætte patientens ønsker og behov i centrum samt inddrage patientens netværk
  • Empatisk med evne til at skabe og opretholde tillidsfulde relationer og samtidig bibeholde det faglige udgangspunkt.
  • Viden og erfaring fra tværsektorielt samarbejde
  • Fleksibel og med gode samarbejdsevner
 Vi er kendetegnet ved:
  • Et positivt og rummeligt arbejdsmiljø og god stemning
  • Glade, engagerede og professionelle kolleger der gerne nytænker i udviklingen af rehabilitering af mennesker med komplekse kroniske smerter
  • Gode muligheder for udvikling af egen faglighed ind i det tværfaglige behandlingstilbud
  • Supervision i behandlergruppen
  • God kollegial sparring, tæt tværfaglighed
  • Grundig introduktion til klinikken og opfølgning i introduktionsperioden
 Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
 
Om Center for Planlagt Kirurgi (CPK)
Center for Planlagt Kirurgi blev etableret i forbindelse med Region Midtjyllands omstillings-plan 2011-2012.
 
Centret er den første af sin slags i landet, hvor en ortopædkirurgisk afdeling og en anæstesiologisk afdeling er lagt sammen med én ledelse, der består af en ledende overlæge i ortopædkirurgi, en ledende overlæge i anæstesiologi samt en oversygeplejerske.
 
Det er den største enhed inden for planlagt kirurgi i Region Midtjylland.
Pr. 1. oktober 2011 har centret overtaget en stor del af friklinikaktiviteten fra Brædstrup og er pt. i gang med at opbygge og integrere denne aktivitet i centret. Friklinikken varetager bl.a. operationer af åreknuder, grå stær, ortopædkirurgiske operationer samt en stor søvnklinik.
 
Se mere om smerteklinikken: her:

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt består af Regionshospitalerne Viborg, Skive, Silkeborg og Hammel Neurocenter. Hospitalsenheden er en dynamisk, regional hospitalsenhed med cirka 4.200 medarbejdere samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt.
De 4 regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil. I kraft af specialernes kompleksitet og bredde er det en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi, Smerteklinikken Regionshospitalet Silkeborg.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsleder, afdelingssygeplejerske Mette Bæk, tlf. 7841 6303

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende, oplysninger om uddannelse autorisationsID og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 3. april 2018
 
Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 15 2018
 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Mette Bæk
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    13038
  • Quick-nr.
    330592
  • Indrykningsdato
    19-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Mette Bæk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    13038
  • Quick-nr.
    330592
  • Indrykningsdato
    19-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.