Region Midtjylland

Staben, Holstebro

Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro

Sundheds-IT Konsulent

Tidsbegrænset stilling på 37 timer per uge i perioden 1. juni 2018 til 31. december 2020.
 
Har du lyst til
  • at være en del af et projektorienteret miljø med høj aktivitet
  • at udrede og beskrive løsninger for, hvordan MidtEPJ og anden IT generelt bedst kan understøtte de kliniske arbejdsgange og kvalitetsmål i fremtidens hospital i Gødstrup
  • at anvende dine erfaringer med planlægning og styring af projekter mod det nye hospital i Gødstrup sammen med de øvrige medarbejdere i Sundheds-IT
 
Så har vi stillingen til dig. Kvalitet og Udvikling i Hospitalsenheden Vest søger en Sundheds-IT konsulent til at indgå i opgaven med klargøring af IT-systemer til det nye hospital i Gødstrup, samt de generelle opgaver med at understøtte brugen af MidtEPJ og andre kliniske IT-systemer i Hospitalsenheden Vest.
 
Faglig og organisatorisk profil
Sundheds-IT kontoret er fysisk placeret på Regionshospitalet Holstebro, hvor hovedtjenestestedet vil være indtil udflytningen i 2019/2020 til det nye Regionshospital Gødstrup. Der vil dog også være del tilstedeværelse og opgaver andre steder i regionen, primært Regionshospitalet Herning, men også i f.eks. Aarhus og Viborg.
 
Sundheds-IT er en del af Kvalitet og Udvikling, der er en funktion i Staben med organisatorisk reference til hospitalsledelsen.
Sundheds-IT består i dag af en projektleder, en koordinator og 7 sundheds-IT konsulenter.
Herudover består Kvalitet og Udvikling af kvalitetskonsulenter og hygiejnesygeplejersker med ledelse af kvalitets- og udviklingschef. Der er desuden tilknyttet en fuldtidssekretær til afdelingen.
 
Dagligdagen i Sundheds-IT kontoret rummer både udviklings- og rutineopgaver, en stor kontaktflade til mange dele af organisationen og en stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Vi har mange bolde i luften, hvor hver medarbejder har særlig indsigt og varetager opgaver indenfor nogle områder, men samtidig har et overordnet kendskab til og kan bidrage til løsning af kontorets andre opgaveområder.
 
Arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som Sundheds-IT konsulent vil du indgå i funktionen Sundheds-IT med faglig reference til Sundheds-IT afsnitsledelsen. Du vil dermed blive del af vores team på 9 personer, der har til overordnet opgave at understøtte arbejdsgange i de kliniske afdelinger og på tværs af afdelingerne ved optimeret brug og implementering af IT-systemer og IT-løsninger i Hospitalsenheden Vest.
Konkret vil du blive konsulent for et antal afdelinger og i denne sammenhæng løse en række opgaver i forhold til afdelingens behov.
 
Derudover vil du eksempelvis kunne blive udfordret af følgende opgaver:
  • I samarbejde med kollegaer fra Sundheds-IT kontoret og de afdelinger, som du er konsulent for, udarbejde en detaljeret plan for den enkelte afdelings klargøring mod udflytning til Gødstrup
  • Sparring til afdelingsledelser og nøglepersoner fra afdelingen omkring løbende styring af arbejdsopgaverne vedrørende klargøring af KP modulet i MidtEPJ.
  • Sparring for afdelingsledelser og nøglepersoner fra afdelingen ift. at afdække og beskrive ønsker og muligheder for anvendelse af de muligheder i MidtEPJ og øvrig klinisk IT, således at det understøtter afdelingens arbejdsgange og speciale
  • Vejlede afdelingerne i dokumentation og anvendelse af funktionalitet i MidtEPJ ift., at skabe gode og effektive arbejdsgange.
  • Planlægning og udførelse af implementeringsopgaver i forbindelse med opdateringer og ny funktionalitet, herunder udarbejdelse af nye retningslinjer relateret til anvendelsen af MidtEPJ.
  • Bidrage til Sundheds-ITs løsning af diverse ad hoc problemstillinger vedr. klinisk IT
  • Bidrag ved behov til udarbejdelse af ledelsesinformation og sagsbehandling vedr. tilknyttede it-projekter og arbejdsområder.
 
De konkrete arbejdsopgaver og ansvarsområder vil naturligvis blive forsøgt skræddersyet til dine konkrete kompetencer, forventninger og færdigheder. Ligeledes vil opgavernes karakter og vægtning ændre sig over tid.

Stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen
 
Om dig
Vi lægger vægt på, at du
  • har en sundhedsfaglig uddannelse gerne suppleret med diplom, master eller lignende
  • har grundigt kendskab til sundhedsfaglig dokumentation og indsigt i de kliniske processer i hospitalssektoren
  • har erfaring med ledelse af projekter eller større tiltag, herunder evnen til at planlægge, koordinere og overholder tidsfrister.
  • har viden om sundhedsvæsenets opgavefordeling samt organisatoriske og ledelsesmæssige struktur
  • kan arbejde struktureret og have selvstændigt ansvar for egne opgaver
  • kan formulere dig klart og præcist både mundtligt og skriftligt
  • evner at manøvrere og begå dig bredt i organisationen med respekt og blik for de mange roller og kompetencer, som aktørerne repræsenterer
  • har et godt humør, er positiv og udadvendt.

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte projektleder Ole Zielke på tlf. 2137 5002 eller kvalitets- og udviklingschef Birgitte Ostersen på tlf. 2222 8919.
 
Ansættelse fra 1. juni 2018 eller efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
 
Vi gør opmærksom på, at der bliver anvendt personlighedstest i forbindelse med ansættelsesproceduren.
 
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
 
Ansøgningsfristen er den 16. april 2018


Ansættelsessamtaler vil finde sted tirsdag 24. april 2018.
 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Ole Zielke
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    13041
  • Quick-nr.
    330617
  • Indrykningsdato
    19-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Ole Zielke
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    13041
  • Quick-nr.
    330617
  • Indrykningsdato
    19-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.