Sygeplejerske til højtspecialiseret afsnit
Ønsker du at arbejde på et højt specialiseret afsnit indenfor Neurokirurgi?På Neurokirurgisk sengeafsnit søger vi nye kollegaer til vikariat og fast stilling.
Vi er en afdeling der, efter vores egen mening, har hele pakken; et enestående speciale, høj faglighed, stor fokus på udvikling med patienten i centrum, en alsidig hverdag, sociale og rummelige kollegaer hvor der er plads til både humor og alvor. Har du lyst til at blive en del af det, så har vi måske et job til dig.
Et enestående speciale
Neurokirurgisk Afdeling er ét af landets fire neurokirurgiske afdelinger og består af et ambulatorium samt sengeafsnit med plads til 27 patienter, hvoraf 5 er observationssenge til kritisk syge patienter med et stort observationsbehov. Vi modtager såvel akutte som indkaldte patienter med en bred vifte af neurokirurgiske problemstillinger. Det drejer sig bl.a. om patienter med traumer, hjerne- og rygmarvstumorer, intrakranielle blødninger samt ryglidelser. Afdelingen har derfor et tæt samarbejde med Neurointensiv Afsnit, Hammel Neurocenter, Vestdansk Center for Rygmarvsskadede i Viborg, primær sektor samt de neurologiske afdelinger i hele Regionen.
Patienterne er aldersmæssigt med stor variation og indlæggelserne af forskellig varighed; fra de accelererede forløb til længere og mere komplekse forløb. Det neurokirurgiske speciale er enestående. Det er altid udfordrende og lærerigt og sygeplejen på afdelingen er meget varierende. Indlæggelsen på Neurokirurgisk Afdeling kan for nogen af vores patienter være alvorlig og præget af stor krise, hvor en diagnose kan have afgørende betydning for deres funktionsniveau og fremtid. Du vil derfor blive fagligt udfordret med aspekter indenfor sygeplejen der bl.a. stiller krav til dine neurologiske observationer, pædagogiske-, psykologiske- og kommunikative evner og koordinering af patientforløb og udskrivelse.
En udviklende og social afdeling
Vi er en mangfoldig personalegruppe på ca. 70 ansatte i alle aldre, hvor faglig stolthed, alvor og humor karakteriserer afdelingen. Dette inkluderer også vores tværfaglige
samarbejdspartnere såsom terapeuter, servicepersonale og læger, som vi har et tæt samarbejde med. Det betyder meget for os, at der er rum og plads til læring og sparring uanset vores alder og erfaring, og vi arbejder hele tiden på at forbedre os, bl.a. gennem sygeplejekonferencer og udviklingsprojekter. Vi er et afsnit med stor kollegial omsorg, og vi mener at arbejdsglæde og trivsel blandt personalet er afgørende for den kvalitet vi yder overfor vores patienter. Vi har mange sociale arrangementer både i og udenfor arbejdstiden på såvel afdelingens som personalets initiativ.
Vi kan tilbyde dig et job med
- et meget spændende speciale med alsidig og udfordrende sygepleje
- gode læringsmuligheder og faglig udvikling
- god stemning samt omsorgsfulde og rummelige kollegaer
- plads og støtte til personlig og faglig udvikling
- en fleksibel vagtplan der i videst mulig omfang udarbejdes med udgangspunkt i dine ønsker
- et veltilrettelagt introduktionsprogram ved vores oplæringsansvarlig samt mentorordning, hvor du bl.a. den første måned følges med din personlige mentor udenfor normering
Vi ser frem til dig som ny kollega der
- kan se sig selv i sygeplejen til akutte og ofte komplekse neurokirurgiske patienter og besidder en robusthed ift. dette
- trives i den uforudsigelige hverdag og kan lide at blive udfordret
- er omstillingsvillig – dels i forhold til tempo og dels i forhold til kompleksiteten af patienterne; fra den svært syge patient til det elektive og accelerede patientforløb
- kan lide det tværfaglige samarbejde men også kan arbejde selvstændigt og struktureret
- gerne har erfaring inden neurologi/neurokirurgi (eller andet relevant speciale) eller brænder for at lære mere om det
- vil bidrage til den gode stemning på afdelingen og har en stor faglig interesse for samarbejde, læring og udvikling
Vi forventer udflytning til det Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby til foråret 2019.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest samt en tilfredsstillende autorisation.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d. 6. april 2018.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C -
Kontaktperson
Dorthe Nass - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2018 - Regionens jobnr.
13036 - Quick-nr.
330619 - Indrykningsdato
19-03-2018 -
Ansøgningsfrist
02-04-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske med interesse for psykiatrisk sygepleje søges til spændende og afvekslende job, hvor der er mulighed for at tage specialuddannelse
Regionspsykiatrien Midt | Søndersøparken 1, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
25-04-2024Ansøgningsfrist
22-05-2024 -
Banker dit hjerte for arytmier og korttidssygepleje? Kardiologisk Laboratorium 1 søger sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
23-04-2024Ansøgningsfrist
28-05-2024 -
Vi søger endnu en fantastisk kollega til vores team! Sygeplejerske (operation) til operationsafsnit for Urinvejskirurgi og Kvindesygdomme OP Syd 3 på Aarhus Universitetshospital.
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
22-04-2024Ansøgningsfrist
29-04-2024 -
Oversygeplejerske til Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Ledende sygeplejerske & SygeplejerskeOpslået
12-04-2024Ansøgningsfrist
05-05-2024 -
Sygeplejerske til Sengeafsnit for psykotiske lidelser, P0
Regionspsykiatrien Midt | Søndersøparken 1, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
25-04-2024