Forskningsafdelingslæge ved Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Klinik og Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET i HovedOrtoCentret.
En delt klinisk/forskningsafdelingslægestilling på i alt 37
timer på Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Klinik og Klinik for Klinisk
Fysiologi & Nuklearmedicin, Rigshospitalet (med funktion på primært Rigshospitalet
og Gentofte) er ledige til besættelse den 1. juni 2018 eller efter aftale. De
første 3 år er 50% forskningsfinansieret.
Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Klinik varetager al
diagnostik og behandling indenfor det oto-rhino-laryngologiske &
audiologiske område på både basispatienter samt indenfor det højt
specialiserede område. Klinikken er landets største og er fordelt på tre matrikler
(Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Bispebjerg Hospital) med i alt ca. 72
klinisk arbejdende læger ansat.
Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET
varetager nuklearmedicinsk diagnostik, inkl. SPECT/CT, PET/CT og
PET/MR-scanninger, nuklearmedicinsk terapi og lungefunktionsundersøgelser på
patienter henvist fra RH´s kliniske centre og på patienter henvist fra sygehuse
i Danmark. Denne klinik har ingen sengepladser. Der udføres ca. 100.000 større
patientundersøgelser årligt.
Den ledige stilling som afdelingslæge er indenfor primært
malign hoved-halskirurgi med særlig viden og kompetencer indenfor nye
behandlinger (robotkirurgi mm.). Den klinik som afdelingslægen er primært
tilknyttet til og hvortil vedkommende organisatorisk refererer til er
Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Klinik. I ansættelsen indgår forskning
i samarbejde med professor Andreas Kjær på Klinik for Klinisk Fysiologi,
Nuklearmedicin & PET (som finansierer forskningsdelen af ansættelsen). Ansættelsen af afdelingslægen indgår således i
en strategi mhp. styrkelse af dette specielle område og afdelingslægen kommer således
til at indgå i dels forskerteam og dels i et robotkirurgisk team.
Afdelingslægen indgår i øvrigt i søjlen der har med hoved-halskirurgi at gøre.
Subområdet indgår desuden i klinikkens formaliserede samarbejde med andre
klinikker på Rigshospitalet der har med denne højtspecialiserede funktion at
gøre. Afdelingslægen er desuden tiltænkt som et løft til klinikkens
speciallægeuddannelse mhp. tutorfunktion af yngre lægers uddannelse indenfor
specialet.
Afdelingslægen som ansættes må forvente at de funktioner der
skal varetages fortrinsvis foregår på Rigshospitalet, men også at der er
funktion på Gentofte Hospital.
Afdelingslægen skal være autoriseret speciallæge i oto-rhino-laryngologi.
Afdelingslægen forudsættes at udvise engagement indenfor området samt have betydelig
videnskabelig erfaring/interesse indenfor området idet der her er tale om en 50%
forskningsansættelse de første 3 år i samarbejde mellem professor Andreas Kjær
og klinikkens egen professor Christian von Buchwald. Afdelingslægen skal desuden
have en vis kirurgisk erfaring, men vil derudover løbende blive yderligere
oplært. Afdelingslægen skal også have gode samarbejdsevner, herunder tværfaglige
samarbejdsevner, samt kunne arbejde professionelt og målrettet.
Øre-næse-halskirurgisk & Audiologisk Klinik har
klinikledelse på Rigshospitalet hvortil afdelingslæge refererer til.
Vi tilbyder et indholdsrigt arbejde på en aktiv og travl klinik
med gode muligheder for deltagelse i forskning og udvikling, hvortil der er
tilknyttet flere kliniske professorer.
Arbejdstilrettelæggelse: Stillingen er vagtbærende med
tilkald.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Klik for stillingsbeskrivelse.
Arbejdsstedet er røgfrit.
Ansøgningsfrist: 20. april 2018 inden kl. 8:00.
For yderligere oplysninger: Tlf. 3545 8785 eller mail: klokker@rh.dk
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Berit Merete Sachmann - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Oto-rhino-laryngologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2018 - Regionens jobnr.
210956 - Quick-nr.
330624 - Indrykningsdato
20-03-2018 -
Ansøgningsfrist
20-04-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×