Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C

Sygeplejerske med fokus på nedbringelse af tvang

Sygeplejerske med fokus på nedbringelse af tvang
Psykiatrisk Afdeling Odense - Universitetsfunktion 

Der søges en sygeplejerske til Psykiatrisk Afdeling Odense, der er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark. Stillingen er på 37 timer pr. uge med reference til afdelingsledelsen. 
 
Ansættelsestidspunkt 
Den 1. juni 2018 eller efter aftale. 
 
Om afdelingen 
Psykiatrisk Afdeling Odense er en stor afdeling med ca. 400 ansatte heraf ca. 200 i sygeplejerske-, social- og sundhedsassistent- og plejerstillinger. 
 
Afdelingen har en stor akutfunktion og almenpsykiatrisk funktion. Afdelingens Lokalpsykiatri er netop flyttet i nye lokaler ved Odense Havn. 
 
Afdelingens vejledende optageområde er Odense og Kerteminde kommuner og fra den 1. juni 2018 udvides optageområdet med Nordfyns kommune og udgør herefter ca. 260.000 indbyggere. 
 
Opgaver 
Som sygeplejerske får du et tæt samarbejde med afdelingsledelsen, afdelingssygeplejersker, afdelingens kvalitetskoordinator og udviklingssygeplejerske.  
 
Vi tilbyder en stilling præget af en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed. Det bliver også en stilling hvor du får mulighed for at medvirke til at definere dine egne opgaver. 
 
Funktions- og ansvarsområde 
  • Sygeplejersken skal i det daglige arbejde bistå plejepersonalet i sengeafsnittene i forhold til allerede opnåede resultater samt medvirke ved implementering af nye tiltag til reduktion af tvang, kvalitetsforbedring og optimering af sygeplejefaglige opgaver
  • Sygeplejersken skal opsøge ny viden såvel nationalt som internationalt i forhold til tiltag, som kan medvirke til reduktion af tvang
  • Stillingen er p.t. orienteret mod reduktion af tvang, men indeholder også en række andre opgaver særligt i forhold til ændring af rutiner og arbejdsgange 
  • Sygeplejersken indgår i projekt-, udviklings- og implementeringsopgaver bl.a. i forhold til nedbringelse af tvang 
    Sygeplejersken skal bistå afdelingsledelsen m. fl. med udarbejdelse af analyser og rapporter 
  • Sygeplejersken fungerer som koordinator for psykofysisk vedligeholdelsestræning 
  • Sygeplejersken er projektleder for afdelingens VR- projekt (Virtual Reality) 
  • Sygeplejersken er ansvarlig for indkøb, fordeling og særlige opgaver i forhold til fikseringsmateriale 
  • Sygeplejersken har en opgave i forhold til at støtte udvalgte patienter i overgangen mellem afdeling og team/eget hjem (boinstitutioner). Dette sker i tæt samarbejde med afsnittene 
  • Sygeplejersken indgår i et tværsektorielt samarbejde i forhold til kommunerne 

Kvalifikationer 
  • Der kræves autorisation som sygeplejerske
  • Der kræves videregående uddannelse min. diplomuddannelse gerne Specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, kandidatuddannelse eller lignende niveau (master, cand. scient san.) 
  • Der kræves klinisk erfaring fra ansættelse i psykiatrien 
  • Erfaring i forhold til tvangsanvendelse 
  • Uddannelse som psykofysisk vedligeholdelsesinstruktør ønskelig 
  • Relevant efteruddannelse 
  • Viden om generering og statistisk bearbejdning af sundhedsfaglige data, herunder indgående kendskab og erfaring med brug af regneark
  • Vilje og evne til tværfagligt samarbejde såvel internt i afdelingen som eksternt med samarbejdspartnere 
  • Vilje, evne og lyst til undervisning og formidling også i større fora
  • Gode samarbejdsevner 
  • God til formidling 
  • Robusthed og selvstændigt arbejdende 
Afdelingen er en universitetsafdeling, hvilket betyder, at personaet ind i mellem deltager i forskningsprojekter. 
 
Afdelingen er en røgfri arbejdsplads, hvilket betyder, at personalet ikke må ryge i arbejdstiden. 
 
Løn- og ansættelsesforhold 
Stillingen er en atypisk stilling med ledelsesmæssig reference til afdelingsledelsen v/ oversygeplejersken. Løn i henhold til gældende overenskomst. 
 
Yderligere oplysninger 
Funktionsbeskrivelse kan ses på Infonet eller rekvireres ved henvendelse til ledende overlæge Sonja Rasmussen. 
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende overlæge Sonja Rasmussen, tlf. 99448902 eller e-mail sonja.rasmussen@rsyd.dk

Ansøgningsfrist 
Ansøgningsfristen er den 11. april 2018 kl. 12. 
 
Ansættelsessamtaler 
Ansættelsessamtaler finder sted den 13. april 2018. 
 
Mere om Psykiatrisk afdeling Odense 
Se afdelingens hjemmeside http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm400020. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Dorte Østergaard Iversen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    203436
  • Quick-nr.
    330639
  • Indrykningsdato
    20-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    11-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Dorte Østergaard Iversen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    203436
  • Quick-nr.
    330639
  • Indrykningsdato
    20-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    11-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.