Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Introduktionsstilling - Gynækologi og Obstetrik

 
Introduktionsstilling 2000250-38-i-02 på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Region Hovedstaden. 
 
En introduktionsstilling i gynækologi og obstetrik er ledige til besættelse 1. juni 2018. 
 
Afdelingen. 
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Nordsjællands Hospital er den ene af fire gynækologiske obstetriske afdelinger i Region Hovedstaden og har både hovedfunktioner og regionsfunktioner. Optageområdet omfatter 12 kommuner med i alt 508.000 indbyggere. Nordsjællands Hospital flytter i 2021-2022 til et helt nybygget hospital. Afdelingen er forskningsaktiv og har i øjeblikket to deltidsansatte forskere, ph.d. studerende og prægraduate forskningsårsstuderende. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende - og i alle faser af speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik samt i uddannelsen af speciallæger i almen medicin. I både den landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed (LUP) og i regionens trivselsundersøgelser har afdelingen gode resultater. Afdelingen er normeret til 49 læger, heraf en ledende overlæge, 21 overlæger, 9 afdelingslæger og 18 læger i uddannelsesstillinger.  
 
Afdelingen er delt i et gynækologisk og et obstetrisk team med føtalmedicin.  
 
Obstetrisk team varetager aktiviteterne for 4.100 fødsler årligt omfattende:  
Ambulatorium for gravide med to stuer dagligt.  
Akut modtagelse for gravide med ambulante og stationære funktioner. 
Fødegangen med ti fødestuer.   
Barselsafsnit og neonatalafsnit hvor medindlagte mødre ligger under obstetrisk behandlingsansvar.  
Tidlig Indsats funktion for sårbare gravide, trombofiliambulatorium, tværfagligt sphinkterambulatorium og ambulatorium for gestationelle diabetikere og svært overvægtige gravide i tæt samarbejde med andre afdelinger på hospitalet. 
Føtalmedicinsk team som en del af obstetrisk team. Der varetages alle former for føtalmedicinske undersøgelser, nakkefoldskanning med risikovurdering, screening for misdannelser ved tidlig og sen gennemskanning, tilvækstskanning, flowmålinger og hjerteskanninger. Desuden genetisk rådgivning og diagnostik (CVS, amniocentese, NIPT).  
 
Gynækologisk team arbejder med specielle indsatsområder omkring: 
Blødningsforstyrrelser med fokus på minimal invasiv kirurgi med blandt andet minihysteroskopi, operativ hysteroskopi, laparoskopisk hysterektomi og vaginal hysterektomi. 
Laparoskopisk adnexkirurgi. 
Bækkenbundsklinik med urogynækologisk udredning og behandling af inkontinens og prolaps med minimal care samt operation i specialiseret tværfagligt team. 
Palliativ behandling af patienter med gynækologiske cancersygdomme.  
Fertilitetsklinik med stimulations-/inseminationsbehandling samt IVF/ICSI-behandling i samarbejde med Rigshospitalets Fertilitetsklinik. 
Klinik for seksuel sundhed. 
 
Afdelingen varetager alle faser af speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik, samt undervisning af læger under uddannelse til almen medicin, lægestuderende fra Københavns Universitet, jordemoderstuderende samt sygeplejerskestuderende.  
 
Vagtstruktur 
Introduktionslægen vil indgå i forvagtslaget i en vagtstruktur bestående af en forvagt og to bagvagter, alle i tilstedeværelsesvagt.  
 
 
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst.  
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Peter Hornnes, mail: peter.jacob.hornnes.01@regionh.dk eller tlf. 4829 3707. 
 
Ansøgning og CV sendes elektronisk til: Specialkonsulent Hanne Nielsen, via linket her på siden, senest fredag d. 13. april kl. 12.00 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Hanne Nielsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    5798001068321
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    210972
  • Quick-nr.
    330642
  • Indrykningsdato
    20-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Hanne Nielsen
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    5798001068321
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    210972
  • Quick-nr.
    330642
  • Indrykningsdato
    20-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.