Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Afdelingslæge til fertilitetsklinikken, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Holbæk Sygehus

 

Vil du være med til at opbygge Danmarks største offentlige fertilitetsklinik - den første med et privat-offentligt partnerskab?

Ved fertilitetsklinikken, Holbæk Sygehus er en stilling som afdelingslæge ledig. Region Sjælland har besluttet at samle al fertilitetsbehandling i regionen i center for reproduktiv medicin, som fra sommeren 2018 åbner i nye lokaler (1000m2) indrettet til funktionen beliggende i nabofællesskab med Sjællands Universitetshospital, Køge. Klinikken får et tæt samarbejde med en privat partner i samme lokaler og vil organisatorisk blive tilknyttet Gynækologisk obstetrisk afdeling på Sjællands Universitetshospital. Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på godt 820.000 borgere. Regionens Fertilitetsklinik er nu samlet på Holbæk Sygehus. Ansættelsen vil i første omgang være på Fertilitetsklinikken, Gynækologisk obstetrisk Afdeling, Holbæk Sygehus.

Region Sjællands center for reproduktiv medicin

  • Er berammet til 1000-1500 friske IVF/ICSI cykli årligt
  • Forventes at varetage alle fertilitetsbehandlinger (insemination, IVF/ICSI), herunder
  • Behandling med nedfrosne embryoner/blastocyster
  • Ægdonation
  • Mandlig udredning af nedsat sædkvalitet
  • Indgår i udredning/behandling af kvinder med gynækologiske endokrine tilstande, herunder
  • PCOS
  • Recurrent Implantation Failure
  • Klinikken har godt 20 medarbejdere heraf en professor, 3-4 overlæger, en afdelingslæge og to Ph.D. studerende
  • Indgår i nationale og internationale forskningsprojekter, bl.a. ReproUnion

Vi søger en afdelingslæge i Gynækologi og Obstetrik med interesse inden for fertilitet. Ansøgere med forskningserfaring, dokumenteret erfaring indenfor reproduktionsmedicin og gynækologisk endokrinologi vil blive foretrukket. Stillingen indebærer weekend dagvagter ca. hver 4.-6. lørdag, men vil ikke indebære vagter på den gynækologiske/obstetriske del af afdelingen. Fra ansættelsestidspunktet og frem til indflytningen i den nye klinik, vil der være funktion på Fertilitetsklinikken i Holbæk. Der vil være fokus på gode samarbejdsevner og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde.

Vi tilbyder gode muligheder for oplæring i assisteret reproduktion i et fagligt engageret og forskningsaktivt miljø.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Lisa Bang, 24 92 22 14, eller speciale ansvarlig overlæge Kathrine Birch Petersen, 24 64 54 14.

Samtaler 11.04.18 fra kl. 13.30

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. 
Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Lisa Bang
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    003105
  • Quick-nr.
    330644
  • Indrykningsdato
    20-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Lisa Bang
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    003105
  • Quick-nr.
    330644
  • Indrykningsdato
    20-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.