Region Midtjylland

AUH Afd Q - Ambulatorie for Mani og Depression

Skovagervej 2, 8240 Risskov

Specialpsykolog ved Ambulatorium for Mani og Depression, AUH Risskov

Specialpsykolog ved Ambulatorium for Mani og Depression (AMD), Bipolar Team 1, Afd. Q, AUH Risskov

Stillingen er en fuldtidsstilling og er ledig til besættelse d. 01.06.18 eller snarest muligt.

Afd. Q – Afdeling for Depression og Angst – er en del af AUH Risskov. Vi tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet, på forskellige specialiseringsniveauer, til voksne patienter med lidelser indenfor det affektive spektrum. Vi arbejder med integrerede, medicinske og non-farmakologiske behandlingsforløb, ofte rettet imod mere komplekse problemstillinger. Herud over er uddannelse og forskning blandt vores kerneopgaver.

Afd. Q skal i november 2018 sammen med de øvrige psykiatriske afdelinger på Risskov flytte til et nyt psykiatrisk center i Skejby. I den forbindelse sætter vi nu ekstra kræfter ind på at styrke afdelingens faglige profil, som understøtter vores status af at være en del af et universitetshospital. Vi arbejder ud fra en fælles udviklingsplan, med fokus på faglig profilering og særlige satsningsområder indenfor udredning og behandling.

Medarbejderstaben omfatter ca. 400 fuldtidsstillinger fordelt på 5 sengeafsnit, et akutteam og 3 store ambulante enheder. Hver enhed har sin egen funktionsledelse. Vi værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø og har fokus på inddragelse af medarbejdere, patienter og pårørende.

AMD
AMD er en større ambulant enhed, der udreder og behandler patienter med uni- og bipolar affektiv lidelse. Behandlingen er tværfaglig og på hoved- såvel som regionsfunktionsniveau. AMD omfatter desuden en Udredningsenhed, et Neuropsykiatrisk Team samt et SATS-team og et ECT-afsnit.

Personalesammensætning
Det bipolare team har en fast overlæge, der sammen med én af psykologerne er teamkoordinator. Teamet består desuden af en overlægekonsulent, en psykolog og 5 sygeplejersker. Der er desuden i perioder tilknyttet læger og specialpsykologer under uddannelse. Personalet refererer til AMD’s fælles, delte ledelse, hvoraf én er daglig teamleder.

Der vil være i forbindelse med visse opgaver være samarbejde med specialpsykologen ansat i det andet bipolare team.

Arbejdsopgaver
  • Primært foretage udredning og behandling af patienter med bipolar affektiv lidelse, herunder fungere som primærbehandler
  • Et antal eftermiddage om ugen varetage funktion med hurtige ambulante tider (HAT, akut psykiatrisk vurdering i ambulant regi) og bidrage til videreudvikling af denne opgave
  • Samarbejde med pårørende samt interne og eksterne parter, med fokus på behandling af høj kvalitet, inddragelse og sammenhængende patientforløb
  • Løbende medvirke til kvalitets- og udviklingsarbejde i AMD, både fagligt og organisatorisk
  • Der er tale om et spændende klinisk arbejde med mulighed for at bidrage til den videre faglige profilering
Ønskede faglige kvalifikationer
  • Godkendelse som specialpsykolog i psykiatri (og der gøres venligst opmærksom på, at kun psykologer med denne godkendelse vil komme i betragtning til stillingen)
  • Særlig erfaring med og interesse for udredning og behandling indenfor det bipolare spektrum, herunder differentialdiagnostiske problemstillinger og hyppig comorbiditet
  • Evne til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre hensigtsmæssige patientforløb og opretholde flow, indenfor de givne organisatoriske rammer
  • Evne til tværfagligt samarbejde
  • Evne til at praktisere de 7 specialpsykologroller i forhold til faglige og organisatoriske problemstillinger
Vi tilbyder
  • Et fagligt meningsfuldt og udfordrende job i universitetshospitalsregi, indenfor et spændende subspeciale (bipolar lidelse)
  • Godt kollegialt samarbejde i et mindre team
  • Et stærkt tværfagligt og psykologfagligt miljø
  • Faglige videreudviklingsmuligheder, herunder supervision / vejledning på specialpsykologniveau
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor vi som beskrevet sætter ekstra kræfter ind på at profilere os fagligt i som en del af forberedelserne til at blive et psykiatrisk center
Løn- og ansættelsesforhold
  • Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst

Ansøgning
  • Ansøgning fremsendes senest d. 03.04.18. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 10.04.18. om eftermiddagen. Vi kontakter og indkalder kandidater løbende og modtager derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger
  • - kan fås ved henvendelse til ledende psykolog Christian Møller Pedersen, tlf. 20331765 eller e-mail: chrpeder@rm.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Kontaktperson
    Christian Møller Pedersen
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    13048
  • Quick-nr.
    330645
  • Indrykningsdato
    20-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Kontaktperson
    Christian Møller Pedersen
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    13048
  • Quick-nr.
    330645
  • Indrykningsdato
    20-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.