Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Vagtgående bioanalytikere søges til Klinisk Biokemisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Vil du bruge din faglighed og dine kompetencer til at tage del i ansvaret for at sikre det gode patientforløb på et akuthospital? Vi har brug for dig i en af vores ledige stillinger som vagtgående bioanalytiker i Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. Her er fire ledige stillinger – tre faste og et vikariat. 
 
Om de ledige stillinger 
Klinisk Biokemisk Afdeling er organiseret i fire team, og hvert team har tilknyttet en afdelingsbioanalytiker. Der er ledige faste stillinger i vores kemi/immunkemi-team (Team Star) og i ambulatorie/akut-teamet (Team Amb/Tech). I hæmatologi-teamet (Team Sky) er der et vikariat.
 
Som bioanalytiker i Team Star og Team Sky starter din dag i klinikken, hvor du tager blodprøver på patienter i de kliniske afdelinger. Når morgenens blodprøver er taget, går turen retur til STARlab eller SKYlab, hvor du betjener afdelingens udstyr, laver dine analyser og øvrige kvalitetsopgaver.  
 
SKYlab er vores hæmatologi-laboratorium. Her har vi lige implementeret og valideret helt nyt Sysmex-udstyr (XN-9000). Det er koblet sammen med TOSOH-apparatur, og herudover huser SKYlab ABL/KONElab/ urinstix og sperma-undersøgelser. 
 
STARlab er vores laboratorium for koagulation, almen kemi, immunkemi, M-komponent, oligoklonale bånd og Kryptor. I STARlab har vi et stort automatiset laboratoriesystem, og i 2015 fik vi koblet endnu en automatiseret arbejdsgang på systemet, idét vi fik implementeret en udpakningsrobot (Gibosort), der udpakker og sorterer alle prøverne fra de praktiserende læger i Nord.  
 
Som bioanalytiker i Team Amb/Tech kommer du tæt på patienterne og får en vigtig rolle i forhold til at give patienterne en god oplevelse, når de skal have taget blodprøver og optaget EKG. Det er en dynamisk funktion, hvor du møder alle typer patienter på hospitalet i Hillerød – i KBA’s ambulatorium, i Fællesambulatoriet, på patienthotellet, på runder på de kliniske afdelinger og selvfølgelig i Akutafdelingen. Desuden har du måske vagter i Sundhedshuset i Helsingør, og du deltager i dækningen af mobillab, hvor du kører ud til patienterne i deres eget hjem/plejehjem. 
 
Bioanalytikerne i team Amb/Tech indgår i et tværfagligt team i Akutafdelingen sammen med læger og sygeplejersker. Vi er i gang med at opbygge et akutlaboratorium i Akutafdelingen. Vi udvider repertoiret af point of care-udstyr og har med stor succes implementeret udstyr til influenza-test. Det bliver din rolle sammen med de andre bioanalytikere fra Team Amb/Tech at betjene og kvalitetssikre akutlaboratoriet i Akutafdelingen.  
 
I alle team kører vagter efter et fast rul, men der er mulighed for at bytte, så arbejdslivet kan tilpasses dit fritids- og familieliv. 
 
Tjenesten er primært placeret i Hillerød. 
 
Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi.
 
Om dig 
  • Du er (ny-)uddannet bioanalytiker med autorisation.
  • Du vil gerne arbejde tæt sammen med kolleger fra egen afdeling – men også med øvrige faggrupper fra de kliniske afdelinger, hvor jeres fælles mål er et godt og sammenhængende patientforløb.
  • Du sætter en ære i at være med til at sikre, at blodprøverne bliver taget på rette tid og hurtigt bliver analyseret, så patienterne hurtigt kan få deres svar og få den rette behandling.
  • Du vil gerne være synlig i de kliniske afdelinger og have daglig kontakt med patienterne.  
Ansættelsesvilkår  
Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2018 eller snarest muligt.  
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
 
Ansøgningsprocedure  
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte konst. ledende bioanalytiker Bettina Friis Olsen, bettina.friis.olsen.01@regionh.dk / 48297190 eller afdelingsbioanalytiker (Team Sky) Camilla Demuth Nielsen, camilla.demuth.nielsen.02@regionh.dk / 48297556. 
 
Ansøgningsfristen er onsdag den 12. april 2018, og vi forventer at afholde samtaler i uge 16/17.  
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Bettina Friis Olsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210963
  • Quick-nr.
    330653
  • Indrykningsdato
    20-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Bettina Friis Olsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210963
  • Quick-nr.
    330653
  • Indrykningsdato
    20-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.