GENOPSLAG: Sygeplejersker til sommervikariater i Tasiilaq, Østgrønland
To sygeplejersker søges til sommervikariat i juni, juli og august 2018.
Som sygeplejerske ved Sundhedscenteret i Tasiilaq, vil du primært være ansat i sengeafdelingen, hvor du i samarbejde med det øvrige plejepersonale er ansvarlig for tilrettelæggelse og udførelse af sygeplejen samt den daglige arbejdstilrettelæggelse på afdelingen. Du kommer til at deltage i visitering af ambulante patienter i vagterne, og derfor er det vigtigt, at du har en bred sygeplejefaglig baggrund.
Du vil have skiftende vagter samt weekend- og rådighedsvagter.
Ønskede kvalifikationer:
- Autoriseret sygeplejerske
- Fleksibilitet og selvstændighed
- Gode samarbejdsevner – også på tværs af faggrænser
- Rolig og velafbalanceret
Vi kan tilbyde:
- Grundig introduktion
- Spændende hverdag med mangeartede udfordringer
- Et godt friluftsliv
Sundhedscenteret i Tasiilaq har 19 sengepladser med patienter i alle kategorier.
I Sundhedscenteret er der sengeafdeling, ambulatorium, lægekonsultation, jordemoderkonsultation og sundhedspleje.
Tasiilaq ligger på Grønlands østkyst lige syd for polarcirklen på højde med Island. Der bor ca. 3000 mennesker i distriktet, hvor af 1.900 bor i byen og 1.100 bor i de fem tilknyttede bygder. Angmagssalik er det gamle kaldenavn for byen. Her møder du den oprindelige østgrønlandske kultur, hvor fangst og fiskeri stadig er en del af kulturen. Området er præget af bjerge, og naturen er meget storslået og smuk, og giver rig mulighed for at dyrke skiløb, hundeslædekørsel, vandreture, bjergklatring, fiskeri og sejlads.
På www.eastgreenland.com kan du læse mere om området.
Du kan læse om ansættelse og sundhedscenteret i Tasiilaq i Det grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl, hvor du også kan læse mere om organisationen, og du kan læse om andres oplevelser med at rejse til og bo i Grønland.
For at arbejde i Grønland skal du have en grønlandsk autorisation.
Ansøgningsskema og vejledning hentes på Landslægeembedets hjemmeside
STATSBORGERSKAB
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.
REJSE OG BOLIGFORHOLD
Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.
Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.
LØN OG ANSÆTTELSE
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.
http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster.
ANSØGNING
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem (http://www.gjob.gl/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201803158)
Ansøgningsfrist: 22. april 2018
KONTAKT
Yderligere information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til afdelingssygeplejerske John Christensen på tlf.: +299 98 12 11 eller på e-mail: JHR@PEQQIK.GL. Eller ledende regionssygeplejerske Inuuti Fleischer på tlf.: +299 34 44 20 eller på e-mail: INF@PEQQIK.GL.
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Daniel Rausner på tlf. +299 34 43 81 eller på e-mail: DANR@peqqik.GL.
Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
John Christensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2018 - Quick-nr.
330700 - Indrykningsdato
21-03-2018 -
Ansøgningsfrist
22-04-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til Paamiut
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
05-03-2024Ansøgningsfrist
09-04-2024 -
Sygeplejerske med interesse for psykiatrisk sygepleje søges til Psykiatrisk sengeafdeling A1 i Grønland søges til fast stilling
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
23-05-2023Ansøgningsfrist
24-07-2024 -
Fagligt spændende og udfordrende job som sygeplejerske på Aasiaat sygehus
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
20-02-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Sisimiut Regionssygehus søger 1 sygeplejerske til vores sengeafdeling
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
04-04-2024 -
Intensiv Afdeling, som også rummer neonatale og intermediære kirurgiske patienter, søger sygeplejersker.
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
11-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024