Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Afdelingssygeplejerske til Afdeling 262, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Ortopædkirurgisk afdeling søger pr. 1. juni 2018 en afdelingssygeplejerske.  
 
De næste år vil byde på rivende udvikling og forandringer inden for sundhedsområdet, hvilket vil betyde ændringer i vores måde at drive sygehus på. Du får som afdelingssygeplejerske rig mulighed for at være med og præge denne udvikling. Så har du lyst til at være med til at gøre en forskel, er her muligheden. 
 
Afdelingen 
Afdeling 262 er normeret til 26 senge, som indbefatter specialerne: kæbekirurgi, traumatologi, hofte-/knæ-/skulderkirurgi og øre-næse-halspatienter. Størstedelen at patienterne er akut indlagt via den fælles akutmodtagelse. Afdelingen er bemandet med en meget stabil og erfaren personalegruppe, hvoraf en stor del har været her på afdelingen i mange år. Vi lægger vægt på at praktisere et tæt samarbejde både mono –og tværfagligt.  
 
Der er i afdelingen uddannelsesforpligtelser som praktiksted for både sygeplejestuderende og social-og sundhedsassistentelever. 
 
Kvalifikationer 
Vi ser gerne du har ledelseserfaring og gerne lederuddannelse på min. diplomniveau. Som leder evner du at sætte fokus på de gode effektive patientforløb underbygget af en kompetent sygepleje. Du spotter medarbejdernes potentiale og evner at få medarbejderne med i en kontinuerlig udviklings- og forbedringsproces. Du er god til at skabe dig godt overblik og sikre optimal udnyttelse af personalemæssige og øvrige ressourcer i afdelingen. Du omsætter de strategiske mål til handling, samt evner at forankre udviklingstiltag i en travl hverdag.  
Dialogen bruger du aktivt til at skabe og udvikle relationer til alle samarbejdsparter i og udenfor organisationen.  
Du inspirerer til en adfærd som fremmer trivsel og samarbejde, for dig er det helt naturligt at skabe en synlig retning mod de fælles mål. 
 
Vi tilbyder 
  • et arbejdsmiljø med fokus på: sparring, anerkendelse, respekt og tillid 
  • et engageret og fleksibelt personale med kompetencer på forskellige niveauer 
  • store muligheder for personlig og faglig udvikling 
  • rig mulighed for at præge udviklingen af sygeplejen 
  • en engageret og dedikeret ledergruppe 
 
Hør mere 
Har du lyst til at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Døne Bagdat på tlf. 79182107. 
 
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 
 
Ansøgning 
Ansøgningsfristen er d. 13. april 
Ansættelsessamtaler forventes afhold d. 18. april 
 
Om Sydvestjysk Sygehus 
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed for det sydvestjyske område i Region Syddanmark. Sygehuset har aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt en veneklinik i Brørup: Sydvestjysk Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. Det er Danmarks 5. største akutsygehus med en nybygget og velfungerende FAM, som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb. Der er mange spændende aktiviteter i gang på sygehuset: der bygges ny sengebygning, som tages i brug i 2019/20, der arbejdes med patient- og pårørende involvering, kvalitets og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Sydvestjysk Sygehus i den Syddanske forbedringsmodel.  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Døne Bagdat
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    203483
  • Quick-nr.
    330777
  • Indrykningsdato
    23-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Døne Bagdat
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    203483
  • Quick-nr.
    330777
  • Indrykningsdato
    23-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.