Ledende overlæge til syddansk psykiatri i Svendborg
Har du lyst til ledelse og til sammen med oversygeplejersken
at præge udviklingen og sikre stabil drift på Psykiatrisk Afdeling Svendborg? Så
er du måske vores nye ledende overlæge i det sydfynske?
Vi kan tilbyde dig et både spændende og udfordrende
lederjob, hvor du også bliver en del af den samlede ledergruppe i Psykiatrien i
Region Syddanmark.
Vi forestiller os, at du er
- speciallæge i psykiatri med fagligheden helt på plads – og gerne bred klinisk erfaring
- en kompetent leder med strategisk tæft
- god til at samarbejde og inddrage
På Psykiatrisk Afdeling Svendborg bliver du en del af
afdelingsledelsen, som består af dig og oversygeplejersken. Sammen skal I, med
afsæt i Region Syddanmarks og sygehusets strategier, mål og rammer, sikre sammenhængende
og gode patientforløb – både internt i psykiatrisygehuset og på tværs af
sektorer. En særlig opgave er at forebygge brug af tvang i behandlingen. Det er
et mål for psykiatrisygehuset at halvere brugen af tvang ved udgangen af 2019.
Som afdelingsledelse har I god administrativ understøttelse,
og du vil som ledende overlæge kunne have en tæt kontakt til den kliniske
hverdag.
Om afdelingen
Psykiatrisk Afdeling Svendborg er placeret tæt på det
somatiske sygehus, der hører under OUH. Afdelingen rummer 180 medarbejdere og
ledere. Ledergruppen består af fire funktionsledere, overlægegruppen samt
afdelingsledelsen.
Afdelingen har tre døgnafsnit med i alt 56 pladser samt en stor
ambulant funktion opdelt i tre teams.
Psykiatrisk Afdeling Svendborg står over for en større ombygning,
der skal sikre moderne fysiske rammer til patienter og medarbejdere.
Med sin placering på det smukke Sydfyn – tæt på
Svendborgsund og øerne og med motorvejen inden for rækkevidde – er afdelingen
et fint udgangspunkt for at kombinere et spændende job med et godt sted at bo.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter aftale for lægelige chefer mellem
Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Du vil referere til sygehusledelsen i Psykiatrien i Region
Syddanmark.
Det praktiske
Der er ansøgningsfrist 6. maj 2018. Vi holder første
samtalerunde 14. maj 2018 og anden samtalerunde 24. maj 2018.
Mellem første og anden samtalerunde vil der blive udarbejdet
en personprofil.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte lægefaglig
direktør Anders Meinert Pedersen på 9944 4802 eller oversygeplejerske Birgitte
Aagaard Kibenich på 3055 8832.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark - Adresse
Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg -
Kontaktperson
Kirsten Franciska Hansen - Stillingstype
Leder - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
203474 - Quick-nr.
330787 - Indrykningsdato
23-03-2018 -
Ansøgningsfrist
06-05-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×