Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

operationssygeplejerske fra 1. juni 2018 til operationsafsnit for ortopædkirurgi - Anæstesi- og operationsklinikken i HovedOrtoCentret.

Ortopædkirurgisk operationsafsnit er et af HovedOrtoCentrets tre operationsafsnit i Anæstesi- og operationsklinikken, der tilsammen er ansvarlige for anæstesi og operationsassistance til alle Centrets specialer. Vi lægger stor vægt på høj faglig kvalitet og udvikling af anæstesi- og operationssygeplejen, idet klinikken varetager højt specialiseret behandling af patienter fra hele Danmark.   
 
Operationsafsnittet for ortopædkirurgi opererer både elektive og akutte patienter, herunder børn og særlig kompliceret ortopædkirurgi. Afsnittet bemander hver dag 7-8 operationsstuer, og personalegruppen udgør tilsammen 80 medarbejdere bestående af operations- og anæstesisygeplejersker, anæstesilæger og portører. 
Afsnittet er kendetegnet ved en særdeles høj og kompliceret aktivitet og er derfor opdelt i 4 sektioner med hver sin sektionskoordinator til at varetage den specielle sygepleje inden for sektionens speciale: 
 
  • Alloplastik og tumor 
  • Traumer og børn 
  • Ryg og hånd  
  • Præparation  
 
Efter gennemført oplæring vil du blive tilknyttet en af sektionerne, hvor din videre uddannelse og kompetenceudvikling vil foregå bl.a. gennem regionens 10 kompetencekort, som vi har implementeret. 
 
Vi er 38 operationssygeplejersker med en travl hverdag fyldt med spændende faglige udfordringer. Niveauet er højt for at sikre patienterne faglig kvalitet i operationssygeplejen, kontinuitet og gode forløb med fokus på patientens sikkerhed. Herudover arbejder vi kontinuerligt med udvikling af et godt arbejdsmiljø, hvor fokus er sammenhæng i arbejds- og familieliv.  
 
Som vores nye kollega har du: 
  • lyst til udfordringer i en travl hverdag med fokus på den specielle operationssygepleje 
  • fagligt engagement og deltager aktivt i udviklingen af operationssygeplejen 
  • fokus i en hverdag hvor det uforudsigelige kan forekomme, og hvor det at bevare overblikket er en force 
  • forståelse for et velfungerende tværfagligt samarbejde 
  • en fleksibel og omstillingsparat tilgang til dit arbejde 
  • gå-på-mod og kan tage tingene oppefra og ned 
  • gerne operationserfaring og gerne ortopædi 
  • humor og ønsker at præge arbejdsmiljøet positivt 
  • en god fysik, da arbejdet ofte kræver dette 
 
Vi garanterer:   
  • En afdeling hvor operationssygeplejen er i fokus og i konstant udvikling 
  • Yderst kompetente, erfarne og engagerede kolleger  
  • Unikt tværfaglig samarbejde 
  • Fokuseret teamarbejde omkring patienten  
  • Målrettet introduktionsprogram tilpasset den enkelte medarbejder 
  • Højt informations- og undervisningsniveau 
  • Indflydelse på egen vagtplan 
  • Synlig og anerkendende ledelse 
  • Et lederteam i affsnittet der samarbejder på tværs af faggrænser 
  •  
Arbejdstiderne er dagvagt fra kl. 7.30-15.15 med en gennemsnitlig ugentlig senvagt til kl. 16.30 og/eller kl. 18.00. Efter oplæringsperioden vil vagtbyrden være ca. 3-4 vagter om måneden.  
 
Du er velkommen til et uforpligtende besøg i afsnittet, ved spørgsmål kan du kontakte afdelingssygeplejerske Annsophie B. Aagaard på tlf.: 35 45 82 88 eller afdelingssygeplejerske Tine Jørgensen på tlf. 35 45 08 16.  
Bliv klogere på vores klinik på www.anop.rh.dk eller på www.hoc.rh.dk 
 
Ansøgningsfrist er torsdag den 19. april, samtaler vil blive afholdt løbende og senest i uge 17. 
 
Rigshospitalet er røgfrit.
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Annsophie Balslev Aagaard
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    211050
  • Quick-nr.
    330793
  • Indrykningsdato
    23-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Annsophie Balslev Aagaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    211050
  • Quick-nr.
    330793
  • Indrykningsdato
    23-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.