Region Midtjylland

Nyresygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus

Lægesekretær til Nyremedicinsk Klinik

Vi fik ikke din ansøgning, derfor prøver vi igen. For har du lyst til at indgå i et energisk og fagligt stolt team i Nyremedicinsk Klinik, så er det netop dig vi har brug for!
Dagligt har vi mellem 100-130 patienter igennem ambulatoriet, så det er en fordel, at du brænder for en travl og alsidig hverdag med patientkontakt og et bredt tværfagligt samarbejde. Foruden patienter til Nyremedicinsk Klinik modtager vi også patienter til Blodtryksklinikken, Peritonealdialyseklinikken og Klinik for dialyseadgange.

I Nyremedicinsk Klinik varetager vi efter et rul opgaver som
  • visitation
  • daglige bookinger (både tider og blodprøver)
  • telefoniske henvendelser fra patienter og pårørende samt interne og eksterne samarbejdspartnere
  • face-to face patientkontakt
  • kørsel (booking og registrering)
  • journalskrivning
  • mangeartede daglige opgaver i samarbejde med læger og sygeplejersker
  • en bred vifte af øvrige administrative opgaver både i og ”udenfor” EPJ.
Vi forventer, at du
  • har erfaring med og brænder for arbejdet i et ambulatorium
  • er erfaren bruger af MidtEPJ (fra henvisning til epikrise og alle registreringer derimellem, booking af tider og blodprøver, korrespondancer, retning af fejlregistreringer samt kendskab til Bookplan)
  • har solidt kendskab til og erfaring med håndtering visitation dvs. korrekt håndtering af henvisninger, indkaldelser samt registrering af korrekt ventestatus
  • har erfaring med skrivning af klinik- og stuegangsnotater og er ”hurtig på tasterne”
Personprofil
Du brænder for en dynamisk hverdag med patienten i fokus. Du er serviceminded og imødekommende (overfor patienter, dine kolleger samt samarbejdspartnere). Du er motiveret og mødestabil. Du har en positiv indstilling til dig selv, lægesekretærfaget og klinikken samt trives i en travl hverdag. Du tager medansvar for udførelsen af såvel rutineprægede som selvstændige opgaver. Og ikke mindst har du gode samarbejdsevner - tænker "vi" og ikke "jeg".

Lidt om os
Lægesekretærgruppen i Nyresygdomme er en gruppe på 11 engagerede og ansvarsfulde lægesekretærer, hvoraf du med base i Nyremedicinsk Klinik, bliver den femte dér. Der er nok at se til, men vi vægter sekretærmøder, faglig udvikling, intern undervisning og sparring højt. Vi er flyttet til nye omgivelser i på Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby d. 20. marts i år, dvs. når du starter hos os, er vi stadig nye i det nye.

Om Nyresygdomme
Nyremedicinske patienter er patienter med kronisk sygdom, som ofte er indlagt. Lægesekretærernes arbejde er omdrejningspunktet for afdelingens drift. Vi arbejder målrettet for at sikre, at patientforløbene glider mellem vores forskellige afsnit (sengeafsnit, dialyse samt klinikker). Der er derfor også fokus på skrivningen fra dag til dag.

Oplysninger om stillingen
Stillingen er et 1 års vikariat med 35-37 timer. Den daglige arbejdstid ligger i tidsrummet 7.30-16.00. Der er weekendvagt efter rul, p.t. hver 10. uge, fredag indtil kl. 17.00, lørdag 8-14, hvilket udløser en fridag den efterfølgende fredag.  Det er kun uddannede lægesekretærer, der kommer i betragtning.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Såfremt du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Sanne Seiding Roed, 7845 2402.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 3. april 2018. Samtaler afholdes fredag d. 6. april 2018 om formiddagen. Tiltrædelse d. 1. maj 2018 eller snarest derefter. Der bedes vedlagt relevant uddannelsesdokumentation og evt. udtalelser.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Sanne Seiding Roed
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    13080
  • Quick-nr.
    330815
  • Indrykningsdato
    23-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus
  • Kontaktperson
    Sanne Seiding Roed
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    13080
  • Quick-nr.
    330815
  • Indrykningsdato
    23-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.