Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C

Bioanalytiker til Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi

Ønsker du et job på en spændende og travl afdeling har du nu mulighed for at søge en ledig stilling i enten Biokemi 1 eller 2 ved Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi.  
 
Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi er en tværgående klinisk afdeling med specialerne Klinisk Biokemi og Klinisk Farmakologi. Afdelingen er fysisk placeret på Odense Universitetshospital og har omkring 260 medarbejdere.  
 
Organisatorisk er afdelingen opbygget i tre driftsafsnit, der alle ledes af en overlæge/afdelingslæge og en afdelingsbioanalytiker med ledelsesansvar. Til hvert afsnit er der ud over afsnitsledelsen tilknyttet faglige specialister, biokemikere, læger og mellem 45 og 55 kompetente kollegaer med forskellig faglig baggrund.  
 
Driftsafsnittene er opdelt efter funktioner på følgende måde:  
 
Biokemi 1: Analysering af blod- og urinprøver inden for almen biokemi, proteiner, hormoner og syre/base.  
Blodprøvetagning og EKG på voksne og børn på hovedsagelig OUH’s sengeafdelinger og ambulatorier.  
Vagtdeltagelse aften, nat, weekend og helligdag.  
 
Biokemi 2: Varetagelse af afdelingens ambulatoriefunktion, prøvemodtagelse, projekthåndtering samt telefonpasning.  
Blodprøvetagning og EKG på voksne og børn på OUH’s sengeafdelinger herunder FAM og psykiatriske afdelinger.  
Vagtdeltagelse aften, weekend og helligdag.  
 
 
Biokemi 1 har et årsvikariat, og Biokemi 2 har en fast stilling og to vikariater på henholdsvis 1 år og 2 år.  
 
Din ansøgning skal indeholde en prioritering af driftsafsnittene i forhold til interesse og kompetencer.  
 
Dine opgaver bliver at:  
• Foretage blodprøvetagning samt EKG optagelse  
• Modtage og forbehandle prøver  
• Udføre analysearbejde inden for de forskellige specialer  
• Telefonpasning  
• Deltage i afsnittes vagtordning  
 
Vi ser gerne at du:  
• Er uddannet bioanalytiker  
• Er kvalitetsbevidst  
• Har evner og lyst til patientkontakt  
• Kan indgå i et arbejdsfællesskab og er indstillet på at varetage alle afsnittets funktioner  
• Er omstillingsparat og fleksibel  
• Bidrager til et godt psykisk og socialt arbejdsmiljø  
• Udviser aktiv deltagelse i personlig og faglig udvikling  
 
 
Vi tilbyder:  
• Grundig oplæring i afsnittes arbejdsområder  
• Mulighed for deltagelse i relevante kurser  
• Mulighed for at blive ressourceperson på særlige funktioner  
• Tæt samarbejde med øvrige kollegaer på afdelingen  
• En alsidig og udfordrende hverdag  
 
 
Løn og ansættelsesforhold:  
Lønnen forhandles og aftales i henhold til aftale mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og den aktuelle faglige organisation. Ansættelsen er med 3 måneders prøvetid. OUH er et røgfrit område.  
 
Bemærk venligst at vi indhenter børneattester, i forbindelse med ansættelsen.  
 
Alle stillingerne besættes pr. 1. maj 2018 – eller efter nærmere aftale.  
Nærmere oplysninger om stillingerne kan indhentes hos:  
Ledende bioanalytiker Helle Weimar-Sørensen, tlf. 2496 1594  
 
Ansøgningsfristen er mandag den 9. april 2018  
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Charlotte Buch
  • Adresse
    J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    203489
  • Quick-nr.
    330816
  • Indrykningsdato
    23-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Charlotte Buch
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    203489
  • Quick-nr.
    330816
  • Indrykningsdato
    23-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.