Overlæge til Patologisk Anatomi, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
En stilling som
overlæge med tjeneste ved Patologisk Anatomi, Sydvestjysk Sygehus, ønskes besat
pr. 1. juni 2018 eller efter aftale.
Sydvestjysk Sygehus har ca. 400 senge og har en lang række specialafdelinger.
Der er på sygehuset 22 kliniske specialer og seks diagnostiske specialer.
Sygehuset har afdelinger i Esbjerg og Grindsted.
Specialet er organisatorisk placeret i Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA) og er
beliggende i Esbjerg. KDA er en samling af specialerne Klinisk Biokemi og
Klinisk Immunologi, Patologisk Anatomi og Klinisk Mikrobiologi samt
Infektionshygiejnisk enhed. KDA betjener Region Syddanmarks sygehuse og primær
sektor i vores optageområde. Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har status af
akutsygehus i regionen.
Befolkningsgrundlaget er på ca. 225.000. Årsproduktionen på ca. 25.000
histologiske og 24.000 cytologiske prøver samt 10 obduktioner.
Specialet Patologisk Anatomi deltager i tværfaglig diagnostik af patienter
tilknyttet SVS Esbjerg og Grindsted samt patienter fra praksis. Vi undersøger
operationspræparater, biopsier og finnålsaspirater blandt andet indenfor
gynækologi, mamma, hud, mavetarmkanalen inklusiv tarmkræft, urologi, rheuma,
øre-næse-hals og kæber. Se mere om afdelingen her.
Specialet, der har læger i hoveduddannelsesforløb på 1. og 4. år, er normeret
med syv overlæger, en introduktionsreservelæge, en ledende bioanalytiker, 13
bioanalytikere, fire lægesekretærer, to husassistenter og to portører.
Specialet holdes løbende opdateret inden for den nyeste teknologi. Der er et
velfungerende immunhistokemisk laboratorium samt et velfungerende
molekylærbiologisk laboratorium.
Overlægerne deltager alle i basisfunktionerne, men har derudover individuelle
interesse- og ansvarsområder.
Der ønskes ansøgere med bred erfaring inden for patologisk anatomi og cytologi.
Ansøgere bedes angive deres specielle interesseområde, så der i videst mulige
omfang kan tages hensyn til dette.
Øvrige oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til specialeansvarlig
overlæge Niels Korsgaard på 7918 2453 eller e-mail: Niels.Korsgaard@rsyd.dk
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til den mellem Danske Regioner og
Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst. Stillingen er vagtfri.
Ansøgere, der allerede er ansat som tjenestemænd, kan vælge at bibeholde deres
tjenestemandsstatus.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 23. april 2018.
Ansøgningen udfærdiges i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7
lægeroller/kompetenceområder for speciallæger. Vedhæftede skema udfyldes
med data fra dit CV og medsendes ansøgningen.
- Medicinsk ekspert
- Kommunikator
- Samarbejder
- Leder/administrator
- Sundhedsfremmer
- Akademiker
- Professionel
Sydvestjysk Sygehus
Sydvestjysk Sygehus er med sine mere end 2700 ansatte én af
Esbjergs største arbejdspladser. Sygehuset er et veldrevet akutsygehus med
høj faglighed for det sydvestjyske område i Region Syddanmark. Sygehuset har
aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt en veneklinik i Brørup.
Sydvestjysk Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt
niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostiskfunktion. Der behandles ca.
40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante
besøg på årlig basis. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat
ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne.
Det er Danmarks 5. største akutsygehus med en nybygget og velfungerende FAM,
som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå
optimalt patientfokus og effektive patientforløb. Der er mange spændende
aktiviteter i gang på sygehuset, der bygges ny sengebygning, som tages i brug i
2019/20, der arbejdes med patient- og pårørende involvering, kvalitets og
forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Sydvestjysk Sygehus i den
Syddanske forbedringsmodel. Der er gode samarbejdsrelationer i det
tværsektorielle samarbejde, og der er mulighed for at deltage i udviklings- og
forskningsinitiativer.
På Sydvestjysk Sygehus tænker vi i det hele menneske. Så som vores nye overlæge
vil du opleve, at vi både har fokus på dig og din faglige karriere, men også
på, hvad der gør det interessant for resten af din familie, at bo i Danmarks 5.
største by, Esbjerg. Se f.eks. mere om karrieremuligheder og tilflytterservice
på www.energimetropol.dk. Se film om Esbjerg her.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Niels Korsgaard - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Patologisk anatomi & Cytologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2018 - Regionens jobnr.
203495 - Quick-nr.
330852 - Indrykningsdato
28-03-2018 -
Ansøgningsfrist
23-04-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×