Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Strandboulevarden 96, 2100 København Ø

2 deltidsstillinger som recoverymentor

2 Deltidsstillinger som Recoverymentor søges til Psykiatrisk Ambulatorium Østerbro. 
Har du haft en psykisk lidelse og er kommet dig?  
Har du lyst til at bruge de erfaringer til at støtte andre mennesker i at skabe en mere meningsfuld hverdag?  
Hvis du føler dig parat til en deltidsstilling på en spændende arbejdsplads der er i gang med at implementere og arbejde efter F-ACT modellen og hvor du selv er med til at forme dine arbejdsopgaver, vil vi meget gerne høre fra dig!  
 
Om F-ACT og vores arbejdsplads: 
F-ACT står for Fleksibel Assertiv Community Treatment og direkte oversat til dansk betyder det: 
 “Fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljø” 
Et F-ACT team yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom. 
Det betyder, at vi i hverdagen har mulighed for at tilbyde en mere intensiv behandling til patienter, der i en periode har brug for mere støtte, f.eks. pga. kriser, forværring i tilstand eller andre livsomstændigheder, og på samme tid tilbyder en mere Recovery orienteret behandling og kontakt til de patienter der oplever en mere stabil periode af den psykiske sygdom. 
Vi arbejder i 3 tværfaglige teams, bestående af læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgiver og socialpædagoger. Vi er en personalegruppe der motiveres af vores fag og speciale. Vi sætter mennesket i centrum og tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og håb for fremtiden.    
Vi mener, at oplevelsen af selv, at have gennemlevet psykiske vanskeligheder og recovery-processer, ofte kan udgøre en unik og virksom ressource i indsatsen overfor andre mennesker, der står midt i eller over længere tid har kæmpet med en psykisk lidelse. Denne særlige form for støtte, på baggrund af delte erfaringer, er væsentlig og en vigtig del i en helhedsorienteret behandling. 
 
Om stillingen:
Som Recoverymentor er du med til at styrke den enkeltes Recovery proces og bidrager til denne proces ved at tilbyde individuel støtte i hverdagen. Der vil blive tilrettelagt et introforløb for recovery-medarbejder. 
 
Dine opgaver:
At bruge og fortælle om dine erfaringer fra eget sygdomsforløb  
At tilbyde individuel støtte og samtaler 
At stå for eller deltage i gruppebehandling 
At ”bygge bro” mellem behandlingssted og det enkelte menneske 
 
Din profil:
Der er ingen krav om specifikke faglige kvalifikationer, men om relevante personlige kompetencer og modenhed. Du skal have egne erfaringer med og viden om: 
Psykiske vanskeligheder, rehabilitering og det at ”komme sig” efter en psykisk sygdom 
Det psykiatriske behandlingssystem og/eller de psykosociale tilbud i det kommunale psykiatriområde 
IT på brugerniveau 
At kunne varetage et job på mellem 20 timer om ugen 
Have aflagt Folkeskolens 9. klasses afgangsprøve 
Det forventes, at du 
Har - eller har haft en psykiatrisk diagnose  
Har været i gang med din Recovery proces i mindst et år 
Kan både inddrage og lægge distance til egne levede erfaringer og formår at vurdere, i hvilke situationer inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for andre 
Evner at skabe og fastholde udviklende relationer 
Evner at opbygge og fastholde håb 
Er ansvarlig og samvittighedsfuld  
Kan sige til og fra og bede om hjælp fra kollegaer når der er brug for det 
Har evne til selvrefleksion 
Har en anerkendende tilgang til andre mennesker 
Kan indgå i teamsamarbejde 
Kan selvstændigt initiere og gennemføre samarbejdsforløb med borgere 
 
Løn- og ansættelsesvilkår: 
Ansættelsen sker på individuel overenskomst med henvisning til FOA’s medhjælperoverenskomst. 
Stillingen er 20 timer. Tiltrædelsesdato: 1. juni 2018.  
 
Ansøgning og ansøgningsfrist: 
Send din ansøgning, dit CV samt eventuel dokumentation, så vi har det i hænde senest fredag d. 20. april kl. 12:00 til: Ledende centersygeplejerske Tina Petersen på mailadressen: tina.petersen@regionh.dk 
Ved spørgsmål til stillingerne kan Peer-medarbejder Sune Hellerup kontaktes på 29790137 mandag-torsdag 9-15. 
I din ansøgning bedes du om, at komme ind på din personlige motivation til at søge stillingen, og hvordan du forventer, dine erfaringer med en psykisk lidelse kan gøre en forskel for andre. Omfang af denne beskrivelse skal være på maks. en side. 
Der afholdes samtaler torsdag d. 26. april.  
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 
Vi glæder os til at læse din ansøgning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Tina Petersen
  • Adresse
    Strandboulevarden 96, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    211126
  • Quick-nr.
    341116
  • Indrykningsdato
    05-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Strandboulevarden 96, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Tina Petersen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    211126
  • Quick-nr.
    341116
  • Indrykningsdato
    05-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.