Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

START eller fortsæt din karriere som sygeplejerske hos os på det akutte apopleksi afsnit

Interesserer du dig for den akutte sygepleje, apopleksi og kardiologi? Så skal du være hos os i  Apopleksiafsnittet på Herlev Hospital. 
Erfaring fra specialet er en fordel, men ikke en betingelse, derimod er engagement, empati og arbejdsglæde vigtige forudsætninger.  
Du vil blive en del af en personalegruppe af gode kollegaer, som støtter op omkring dig, og det at være ny. 
 
Vi kan tilbyde dig 
  • Et fem-ugers individuelt introduktionsprogram med seniormakker ordning og mulighed for yderligere kompetence -og karriereudvikling og kliniske sygeplejespecialister som følger op på din introduktion og videre udvikling 
  • Som nyuddannet kommer du på den regionale uddannelse - "Godt begyndt i sygeplejen" og som erfaren sygeplejerske er der mulighed for efteruddannelse i – ”Kritiske og komplekse patientforløb” 
  • Arbejde i klinisk makkerpar hvor refleksion er en drivkraft, og kollegaer, som er glade for at lære fra sig, og godt kan huske hvordan det er at være ny 
  • Intern undervisning fra afdelingens forskellige faggrupper, hvilket er med til at udvikle samt højne niveauet i din sygepleje, faglighed og kompetencer indenfor apopleksi 
  • Fuldtidsstilling (mulighed for deltid), i skiftende vagter med mulighed for at arbejde hver 4. weekend. Vagtfordelingen er 6-9 aften/nattevagter over 4 uger
 
Om os 
 
På afsnittet udredes og behandles patienterne for apopleksi. Vores patienter indlægges via den fælles akutmodtagelse, trombolyseafdelinger og intensive afsnit. Vi har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 7 dage, hvor vores sygepleje er målrettet den enkelte patient og dennes pårørende. Vi har et stærkt tværfagligt miljø hvor fysioterapeuter, ergoterapeuter og talepædagoger har deres hverdag i afsnittet. 
 
Afdelingens Sygepleje Vision 
 
”Vi leverer en professionel og omsorgsfuld sygepleje,
som i videst muligt omfang er baseret på evidens, er patientcentreret,
og ydes af veluddannet personale i kontinuerlig udvikling” 
 
For at sikre afdelingens sygepleje vision i hverdagen, arbejder vi på at sikre kontinuitet og mulighed for faglig sparring, ved at arbejde med primær sygepleje i makkerpar samt struktureret mundtlig overlevering imellem alle vagtlag.  
 
Vi har stort fokus på at skabe gode og optimale forløb for de patienter, som er indlagt på eller er i kontakt med vores afsnit. Derfor arbejder vi målbevidst med at udvikle vores patientforløb, og som et led i dette inddrages afsnittet løbende i projekter, der både omfatter sygeplejeforskning (PH-d studie), ambulant opfølgning ved sygeplejedrevet forebyggelsesklinik, forskning og behandling af apopleksipatienter og deres pårørende. 
For os er det naturligt i at være tilgængelige og serviceminded i forhold til vores patienter og pårørende. 
 
Du vil indgå i en faglig, kvalitetsbevidst, meget social og homogen gruppe af yngre sygeplejersker, assistenter, terapeuter og læger, som har et solidt tværfagligt samarbejde.  
Et positivt arbejdsmiljø, humor, uhøjtidelig omgangstone, høj faglighed og et godt læringsmiljø er det grundlag, som sikrer os et godt arbejdsmiljø, og et godt forløb for vores patienter 
 
Til vores 36 patienter har vi et dagligt normeret fremmøde på 13 plejepersonaler i dagvagten, 8 plejepersonaler i aftenvagten, og 4 plejepersonaler i nattevagten.  
 
Ansøgningsfrist er søndag den 6.maj  
Ansættelsessamtalerne afholdes løbende 
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller har du lyst til at besøge afsnittet, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerskerne Mia Kirketerp på tlf.: 38 68 60 14, mail mia.mygind.kirketerp@regionh.dk, eller afdelingssygeplejerske Lene Koldborg på tlf.: 38 68 90 70, mail lene.koldborg@regionh.dk 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Mia Kirketerp
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    211261
  • Quick-nr.
    341249
  • Indrykningsdato
    06-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Mia Kirketerp
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    211261
  • Quick-nr.
    341249
  • Indrykningsdato
    06-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.