Jobbet "Palliativ Fysioterapeut til Det Udgående Hospiceteam på Arresødal Hospice " er udløbet

Region Hovedstaden

Arresødal Hospice

Arresødalvej 100, 3300 Frederiksværk

Dit næste skridt

Palliativ Fysioterapeut til Det Udgående Hospiceteam på Arresødal Hospice

Stillingen er på 8 timer om ugen med ansættelse pr.1. juni  2018.
I Det Udgående Hospiceteam er der kontakt med 25-30 uhelbredeligt syge mennesker i eget hjem.  Opgaven er at tilrettelægge og gennemføre individuelt tilrettet fysioterapeutisk indsats til patienter med komplekse palliative behov i et tværfagligt samarbejde.

Som specialiseret palliativ fysioterapeut får du mulighed for at være med til at udvikle den tværfaglige palliative indsats til patient og pårørende i eget hjem
Du bliver en del af et team med forskellige faggrupper - læger, sygeplejersker, administrativt medarbejdere, socialrådgiver, frivilligkoordinator og frivillige. Det tværfaglige kollegiale fællesskab vægtes højt, så vi sammen udnytter alles kompetencer om at løse opgaven med den bedst mulige lindring til det uhelbredeligt syge menneske. I hospice er der ansat en psykomotorisk terapeut, som den palliative fysioterapeut vil få er tæt samarbejde med i forhold til opgaveløsningen.
Du bliver mødt med opmærksomhed og anerkendelse og har gode muligheder for at udvikle specialiseret palliativ fysioterapi af høj kvalitet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er autoriseret fysioterapeut med min. 2 års klinisk erfaring

  • gerne erfaring med og uddannelse i fysioterapi til patienter med livstruende sygdomme

  • er fagligt velfunderet, engageret, kreativ og imødekommende

  • selvstændigt kan planlægge, udøve og udvikle kvalificeret fysioterapi til mennesker, der er livstruende syge

  • har erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

  • har gode kommunikative og empatiske evner, udviser initiativ og engagement

  • har evner til at indgår i tætte samarbejdsrelationer

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med Danske Fysioterapeuter.
Arbejdstiden på 8 timer kan fordeles efter nærmere aftale.
Der er fælles frokost- og kaffeordning, som betales over lønnen.

For yderligere information om Arresødal Hospice – se: www.arresoedal-hospice.dk

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres
Hvis det har vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte hospiceleder Lisbet Due Madsen 22 32 63 56 eller souschef Lone Holst på tlf. 47 78 70 00.

Ansøgning og CV sendes til: info@arresoedal-hospice.dk

Ansøgningsfrist:
Mandag d. 7 maj kl 12.00
Samtaler afholdes Mandag d. 14 maj mellem kl 11 - 14