Afdelingslæger/overlæger til Gynækologisk Obstetrisk afdeling D
Vil du være speciallæge i en stor, travl, udviklingsorienteret, forskningsfokuseret, internationalt samarbejdende, undervisnings"tung” og humørfyldt afdeling – så læs videre:
Vi har aktuelt 3 speciallægestillinger til besættelse og vi har ikke sat stillingsbetegnelse på dem – endnu. Når vi kigger lidt fremad, kan vi nemlig se flere områder, hvor vi vil kunne få brug for nye afdelingslæger eller overlæger.
Vi er så heldige, at vi er en universitetsafdeling som fortsat har alle specialets subspecialer samlet i afdelingen. Samtidig har vi alle hovedfunktioner, alle regionsfunktioner og langt de fleste højt specialiserede funktioner fra Specialeplanen tilknyttet afdelingen. Vi har afdelingen opdelt i de traditionelle sektioner, nemlig:
- fertilitet
- gynækologisk onkologi
- urogynækologi
- almen gynækologi (kirurgisk/medicinsk)
- almen obstetrik (klassisk/medicinsk)
- socialobstetrik
- føtalmedicin.
Inden for samtlige sektioner( subspecialer) har vi nu eller i overskuelig fremtid brug for nye kollegaer. Derfor dette åbne stillingsopslag :
Vi søger speciallæger i gynækologi og obstetrik og uanset om du er ung eller …mere erfaren, uanset dit subspeciale – eller ønske om kommende subspecialer – og uanset om du er afdelingslæge- eller overlægekvalificeret, er vi interesseret i at få din ansøgning og ud fra dine ønsker og kompetencer og vores behov finde ud af om vi ikke er den rette afdeling for dig og du den rette kollega for os..
Helt aktuelt er vores største umiddelbare behov nye kollegaer i obstetrikken, ligesom vi fra den 1. juli 2018 har brug for en speciallæge til at overtage funktionen som afsnitsledende overlæge for vores almen gynækologiske afsnit i Svendborg ( ambulatorier og dagkirurgi ).
Er du nyuddannet speciallæge – eller står for at blive det, vil vi også gerne tilbyde en afdelingslægestilling, hvor du ikke fra starten er fast bundet til et subspeciale, men kan – blot som et eksempel – få det første år med ½ år i obstetrikken efterfulgt af ½ år i urogynækologien.
Er du nyuddannet speciallæge – eller står for at blive det, vil vi også gerne tilbyde en afdelingslægestilling, hvor du ikke fra starten er fast bundet til et subspeciale, men kan – blot som et eksempel – få det første år med ½ år i obstetrikken efterfulgt af ½ år i urogynækologien.
Afdeling D´s opbygning og funktioner
Målsætning
Afdelingen har som overordnet mål at:
• sikre en høj kvalitet i klinikarbejde, forskning og udvikling, præ- og postgraduat undervisning, pleje samt service.
• skabe effektive og professionelle patientforløb
• være en attraktiv arbejdsplads med et lærende miljø
• have medarbejdere og ledere, der bygger samarbejde og ledelse på respekt, loyalitet, tillid og professionalisme.
Funktionsområde
Afdelingen er en af Region Syddanmarks fire specialafdelinger indenfor gynækologi og obstetrik og har højt specialiserede funktion indenfor:
- gynækologisk onkologi
- fertilitetsbehandling
- almen gynækologi
- urogynækologi
- obstetrik
- føtalmedicin.
Afdelingens lægebemanding
- 43 overlæger, heraf 1 ledende overlæge og 5 professorer. Desuden 5 adjungerede professorer.
- 11 afdelingslæger
- 9 reservelæger i speciallægeuddannelse i gynækologi og obstetrik
- 9 reservelæger i med henblik på speciallægeuddannelse i almen blok
- 2 yngre læger i introduktionsuddannelse.
Som undervisningsafdeling varetager afdelingen specialfunktioner, herunder regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Herudover indgår afdelingen i speciallægeuddannelsen, idet alle Region Syddanmarks uddannelsessøgende læger indenfor specialet tilbringer 18 måneder på afdelingen, som led i hoveduddannelsen. Afdelingen deltager endvidere i uddannelsen af læger i almen medicin.
Kvalifikationskrav
Faglig bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de 7 beskrevne kompetenceområder.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i overensstemmelse mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger respektivt Foreningen af Yngre Læger/Foreningen af speciallæger.
Hør mere
For yderligere oplysninger om stillingerne eller afdelingen kan ledende overlæge Bjarne Rønde Kristensen kontaktes på tlf. 6541 2338 eller mob. 5140 8916 eller via e-mail: bjarne.kristensen@rsyd.dk
Din ansøgning
Husk at oplyse stillingsnummer.
Ansøgningsfrist: 26. april 2018, kl. 23.59.
Vi indhenter børneattest, på de der ansættes.
Vi glæder os til at høre fra dig.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Annette List - Stillingstype
Læge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
203672 - Quick-nr.
341565 - Indrykningsdato
15-04-2018 -
Ansøgningsfrist
26-04-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×