Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Vil du være vores nye kollega? Sygeplejerske søges til Gastroenheden, akut sengeafsnit D105

To af vores sygeplejersker går på barsel og vi ønsker os en ny god kollega – Hvad enten du er erfaren, specialekendt eller nyuddannet, er vi spændte på at hører fra dig. 
 
D105 er et velfungerende afsnit med 24 sengepladser. Teamet modtager primært akutte patienter i kortere indlæggelsesforløb, hvor undersøgelse, behandling og sygepleje sker inden for få dage. Vores patientklientel og -indtag er bredt, så arbejdsmængden kan variere meget fra vagt til vagt.  
 
Patienterne kommer ind - akut - med alle mulige problemer i mave- og tarmkanalen. Vores ambitioner er, at de på D105 skal mødes af det bedste og mest kompetente plejeteam fra dag ét og indtil de forlader afdelingen igen.  
 
I hverdagen arbejder vi i makkerpar, hvor vi to-og-to har ansvaret for en mindre gruppe patienter. Så det bliver hele afdelingen og vores stuer, der er dit kontor – vi sætter nemlig patientkontakt over skrivebordsarbejde.   
 
D105 er et stærkt team både fagligt og socialt, vi hjælper hinanden og placerer et godt arbejdsmiljø og en god omgangstone højt på rangstigen. Vi har en ledelse, der er klar til at tage imod dine gode ideer og forslag.   
 
Vi arbejder i blandede vagter og hver 3. weekend. Du har indflydelse på din arbejdstidstilrettelæggelse, da vi planlægger ud fra ønskeplaner.   
 
Vi søger en sygeplejerske der tager udgangspunkt i patienten og dennes behov og medvirker til at sikre et godt forløb for den enkelte patient. Du skal være vild med den akutte sygepleje og ivrig for at vise hvad du kan.  
 
Vi tilbyder grundig oplæring og introduktion, løbende evaluering, hvor vi både planlægger hvad afdelingen kan gøre for dig og din læring – og hvad du kan gøre for afdelingen. –Og ikke mindst følgeskab af mentor, samt nogle af de bedste kolleger, du kan forestille dig.  
 
Hvis der er mere, du vil vide – så ring til afdelingssygeplejerske Anne Britt Holm Mogensen på 3868 9870 eller send en mail afsted til anne.britt.mogensen@regionh.dk.  
 
Ansøgningsfristen er 1. maj 2018 kl. 24:00. Men send gerne din ansøgning i dag, da vi holder løbende samtaler.  
 
Vi glæder os til at læse din ansøgning!  
 
Ansættelsesvilkår  
Stillingen som basissygeplejerske er på 32 timer og er med start 1/6 2018, eller efter aftale.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Anne Britt Mogensen
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    211410
  • Quick-nr.
    341592
  • Indrykningsdato
    12-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Anne Britt Mogensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    211410
  • Quick-nr.
    341592
  • Indrykningsdato
    12-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.