Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C

1-årigt lægesekretærvikariat til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense – universitetsfunktion

Til vores ambulatorium søger vi en dygtig og engageret lægesekretær, som har lyst til direkte patientkontakt. En lægesekretær som kan bevare overblikket og hjælpe vores patienter og pårørende til et positivt første møde i vores afdeling. 
 
Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter aftale. Vi arbejder efter en rulleplan som betyder, at stillingen indeholder en weekendvagt hver 17. lørdag. 
Stillingen ønskes besat 1. juli 2018. 
Du bliver en del af en sekretærgruppe bestående af en funktionsleder, lægesekretærer samt forsknings- og administrative sekretærer. I funktionsområdet er der desuden ansat køkken- og servicepersonale. 
 
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense modtager børn og unge i alderen 0-19 år. Afdelingen har 22 døgnpladser, hvoraf de fire er børnepladser samt seks dagambulante pladser. 
Afdelingen har højt specialiseret funktion for komplicerede tilstande inden for spiseforstyrrelser, psykotiske sygdomme, det affektive, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og neuropsykiatriske lidelser. 
 
Afdelingen er organisatorisk placeret i Psykiatrien i Region Syddanmark og er den eneste børne- og ungdomspsykiatriske afdeling på Fyn. 
 
Dine arbejdsopgaver 
  • bemanding af reception og telefonpasning 
  • administrative receptionsopgaver 
  • skrivning af journalnotater i Neuroteamet  
  • diagnose- og procedureregistrering 
  • diverse patientadministrative opgaver ifm. booking og indkaldelse  
  • andre ad hoc opgaver 
 
 
Vi forventer, at du
  • er uddannet lægesekretær (ufravigeligt krav)  
  • ved, at sekretærens indsats har betydning for patientens forløb i afdelingen 
  • kan bevare overblikket i en reception, hvor opgaverne ikke altid er forudsigelige 
  • er engagereret, målrettet og ansvarlig i opgaveløsningen 
  • arbejder systematisk og har udpræget ordenssans  
  • er fleksibel på tværs af teams til gavn for patienter og arbejdsmiljøet 
  • har erfaring med Cosmic og generelt gode IT-kompetencer 
 
 
Vi tilbyder 
  • gode og omsorgsfulde kollegaer både mono- og tværfagligt 
  • god og grundig oplæring og daglig sparring til nærmeste kollegaer 
  • meget engagerede og selvstændige kollegaer som passer på hinanden 
  • flextid 
  • et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor sekretærerne har en uvurderlig nøglefunktion 
  • månedlige sekretærmøder og temadage 
  • sociale arrangementer  
 
 
Løn- og ansættelsesforhold 
 
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og HK/DL. Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed, og såfremt du ikke er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder. 
 
Vi gør opmærksom på, at Børne- og Ungdomspsykiatri Odense er en røgfri arbejdsplads. 
 
 
Hør mere 
Har du spørgsmål til ovenstående stilling, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Susanne Gravergaard på tlf. 9944 8606 eller per mail susanne.gravergaard@rsyd.dk
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatri Odense – universitetsfunktion på 
http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm266602
 
 
Din ansøgning 
Der er ansøgningsfrist mandag den 11. maj 2018. 
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 23. maj 2018. 
 
 
Vi glæder os til at høre fra dig. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Helle Bay Andersen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    203709
  • Quick-nr.
    341696
  • Indrykningsdato
    16-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    11-05-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Helle Bay Andersen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    203709
  • Quick-nr.
    341696
  • Indrykningsdato
    16-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    11-05-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.