Grønlands Sundhedsvæsen

Ledende Psykolog med klinisk funktion til Dronning Ingrids Hospital, Nuuk

 

Er du interesseret i aktivt at deltage i de udviklings- og omstillingsprocesser, der er i gang i Psykiatrien, har du lyst til ledelse og blik for organisering samtidig med at du varetager klinisk arbejde, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Vi søger en ledende psykolog med klinisk funktion til vores Psykiatrisk Ambulatorium ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Tiltrædelse d. 1. august 2018 eller efter aftale.

 

Dit arbejdsområde er patienter fra hele Grønland

Ambulatoriet er en del af Psykiatrisk Område og varetager undersøgelse, udredning, kontrol og behandling af voksne med en psykiatrisk lidelse eller på mistanke om psykiatrisk lidelse. Ambulatoriet dækker befolkningen i hele Grønland, hvorfor forløb kan afvikles via telepsykiatri. I området er der særligt fokus på udredning af psykiatriske patienter, behandlingsforløb og opfølgning på selvmordsforsøg.

Psykiatrisk Område ledes overordnet af en overlæge og en oversygeplejerske. Udover psykologfunktionen består Psykiatrisk Område af en sengeafdeling med plads til 12 patienter, en pædagogisk terapi, distriktspsykiatri og socialrådgiverfunktion. I området er også ansat tolke og lægesekretærer.

 

Vi søger dig som har ledererfaring og er autoriseret psykolog

Du vil i det daglige fungere som leder af den samlede psykologgruppe på Psykiatrisk Område, som består af seks psykologer, hvoraf to er tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrien samtidig med, at du varetager det kliniske arbejde som psykolog. Du vil indgå i ledergruppen for Psykiatrisk Område. Du skal have interesse for ledelse og organisation, da en del af arbejdstiden er afsat til ledelse af psykologgruppen i hele området.

Herudover vægter vi følgende kvalifikationer højt:

  • Autoriseret psykolog - gerne med specialist uddannelse
  • Erfaring fra udredning og behandlingsarbejde i psykiatrien 
  • Ledelses og organisations erfaring
  • Lyst og evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde
  • Kan arbejde selvstændigt

 

Mulighed for indflydelse og udviklingsledelse

Vi tilbyder et spændende og alsidigt arbejde i en afdeling som er i udvikling. Vi tilbyder således:

  • Personaleadministration og udviklingsledelse
  • At arbejde med telepsykiatri
  • Gode muligheder for at få indflydelse på udviklingen af behandlingstilbud inden for Psykiatrien i Grønland.
  • Supervision og kollegial sparring
  • Medlemskab af en aktiv personaleforening

 

Du kan læse mere om ansættelse i det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk, hvor du også kan læse om andres erfaringer med at bo i Grønland.

 

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

ANSØGNING

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem (http://www.gjob.gl/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201804204)

Ansøgningsfrist: 10. juni 2018

 

KONTAKT

Information om stillingen kan indhentes ved ledende overlæge Parnûna Heilmann på tlf. (+299) 34 45 72 eller på e-mail: PAHO@PEQQIK.GL.

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Daniel Rausner på tlf. +299 34 43 81 eller på e-mail: DANR@PEQQIK.GL.
 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Parnûna Heilmann
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Quick-nr.
    341760
  • Indrykningsdato
    17-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Parnûna Heilmann
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Quick-nr.
    341760
  • Indrykningsdato
    17-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.