Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Vi søger en afdelingssygeplejerske med hang til ledelse og høj kvalitet i sygeplejen. Har du talent for organisatorisk udvikling og er du ambitiøs, kompetent og synlig? Så hører vi meget gerne fra dig...

  
Vi søger en afdelingssygeplejerske pr. 1. september 2018 til Akut Visitations Afsnit (AVA), Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus – et sygehus, hvor vi sætter patienten først. 
 
Præsentation  
AVA er en stor afdeling hvor der modtages visiterede akutte medicinske og urinvejskirurgiske patienter. Vi har 28 senge med adgang til bufferkapacitet. 
 
Målet er konstant at forbedre og videreudvikle den akutte patients forløb på Vejle Sygehus - herunder særligt overgangen mellem skadestuen og AVA.  
Vi er optaget af at skræddersy patientforløb med høj patientsikkerhed og kvalitet. Vi arbejder dedikeret med akutpakker med henblik på at optimere modtagelse, udredning og iværksættelse af pleje og behandling.   
 
Vi arbejder med flere spændende projekter omkring løsningen af det fælles populationsansvar – herunder i samarbejde med kommuner og praktiserende læger i sygehusets nærkommuner. Den voksende gruppe af ældre medicinske, akutte og/eller kroniske patienter kalder på innovative løsninger på tværs i de tre sektorer.   
 
Vi tilstræber de rigtige patienter i de rigtige senge - til rette tid. Patienterne er typisk i AVA op til 48 timer, hvis ikke udskrevet eller overflyttet til sengeafdeling.  
 
AVA præsterer meget flotte LUP-resultater. 
 
Der er fast tilknyttet 4 speciallæger til AVA i dagtiden (hverdage). 
Vi uddanner yngre læger, sygeplejestuderende, SSA-elever og ambulance assistent elever. 
 
Afdelingen er normeret til ca. 45 fuldtidsansatte.  
 
Din profil  
Afdelingssygeplejersken varetager den daglige ledelse af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og tre sekretærer. Afdelingssygeplejersken har ansvar for drift, patientsikkerhed, forbedringsarbejdet og udvikling af sygeplejen i AVA. Du skal præge den kliniske og ledelsesmæssige udvikling af sygeplejen og gå forrest i afdelingens vision; bedre, hurtigere og mere sikkert og kunne motivere medarbejderne til det samme. Du er derfor lederuddannet, resultatorienteret, autentisk og engageret i sygeplejefaget og dine medarbejdere.  
Du evner at udvikle de enkelte medarbejdere om de er helt nye eller har mange års erfaring.  
 
Det daglige arbejdsmiljø er væsentligt for dig, du skal have en synlig lederstil samt være præget af åbenhed og beslutsomhed. Du trives med skiftende udfordringer og evner at holde flere bolde i luften.   
 
Du har erfaring fra flere specialer og meget gerne fra det akutte medicinske område.  
 
Den ledelsesmæssige opgave  
Over de seneste par år er der sket en gradvis og planlagt justering af specialerne på AVA. Det betyder, at casemix er forandret og snævret ind i forhold til da AVA blev etableret for 12½  år siden. AVA har nu den profil der har været planlagt siden Akutreformen og vi taler derfor om at vi skal skabe et AVA version 2.0.  Der er således behov for ledelsesmæssig støtte og opbakning til det nye fokus.  
Ansøger skal skabe gode samarbejdsrelationer og kunne se det strategiske perspektiv i at Skadestuen og AVA er tæt forbundne.  
 
De aktuelle fokusområder i afdelingen er tavlemøder med udgangspunkt i Forbedringsarbejdet på Sygehus Lillebælt, organisering af den akutte patients forløb, Strategi for Udvikling af Sygeplejen (SUS), sygeplejedokumentation, kapacitetskonferencer og meget, meget mere.  
 
 
Øvrige oplysninger  
Du vil få ledelsesmæssig sparring med oversygeplejersken og et godt netværk med afdelingens øvrige fem afdelingssygeplejersker, den kliniske sygeplejespecialist og kvalitetskoordinatoren.   
 
Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt uddannelse.   
 
Har du lyst til at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kirsten D. Bisgaard på telefonnr. 7940 6301 eller på Kirsten.Damgaard.Bisgaard@rsyd.dk. Du er også meget velkommen til at besøge vores afdeling efter aftale.  
 
 
Vi holder ansættelsessamtale tirsdag den 23. maj 2018 (formiddag).   
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning via nedenstående link, senest den 18. maj 2018.  
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Mona Husballe
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    203739
  • Quick-nr.
    341854
  • Indrykningsdato
    19-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-05-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Mona Husballe
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    203739
  • Quick-nr.
    341854
  • Indrykningsdato
    19-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-05-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.