Region Midtjylland

Akutafdelingen

Sundvej 30, 8700 Horsens

Overlæge med ansvar for forskning til Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens

Overlæge med ansvar for forskning til Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens

Kvalificeret Overlæge, gerne med erfaring i modtagelse af akutte patienter, søges til at være spydspids for Akutafdelingens forskningsindsats. 

Vi tilbyder per 1. september 2018 eller efter aftale en stilling som overlæge med ansvar for forskning i Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens.
 
Vi søger en speciallæge med interesse for det akutte område og med relevant forskningserfaring.
 
Afdelingen har årligt ca. 30.000 kontakter med en stigende tendens. Afdelingen er i stadig udvikling. Du vil således skulle se akutte patienter der traditionelt hører under specialerne intern medicin, ortopædkirurgi og abdominalkirurgi plus alle de patienter der dukker op fra gaden med alle tænkelige tilstande.
 
Vi tilbyder en stilling i et dedikeret lægekollegium under hastig vækst – af 12 projekterede speciallæge stillinger er 10 nu besat, og 8 er ansat indenfor de seneste halvandet år. Vores speciallæger er alle dybt dedikerede til opgaven med at modtage akutte patienter, styre en travl modtagelse på det taktiske niveau og levere supervision af unge læger i den absolutte nationale topklasse. Vores speciallæger beskriver sig selv som "lige dele læger, ledere og lærere".
 
Vi forventer at du opnår merit i det nye speciale akutmedicin, således at du efter nogle år vil kunne kalde dig speciallæge i akut medicin.
 
Regionshospitalet Horsens har en strategi, der sætter fokus på faglig udvikling, dialog som professionelt værktøj og strategisk ledelse med handlekraft.
 
Forskningsindsatsen vil initialt prioriteres i regi af "tværspor"* (http://www.mtic.dk/circular-co-creation/innovationssamarbejder/tvaerspor/) hvor du som overlæge med ansvar for forskning vil stå i spidsen for et team af sygeplejersker og læger. Teamet skal med udgangspunkt i dette unikke datasæt og i samarbejde med vores private samarbejdspartnere bruge machinelearning, kunstig intelligens og dataforecasting til at udvikle kliniske redskaber til brug for klinikeren og til fordel for den akutte patient. Der vil desuden blive set yderst positivt på egen forskningsudvikling, hvis relevant for afdelingen.
 
Vi forventer, at du:
  • Er speciallæge fra et relevant speciale
  • Har opnået ph.d. graden
  • Evner nærværende kommunikation i forhold til patienter, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde
  • Vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø.
  • Tænker innovativt i forhold til opgaveløsning 
  • Selvstændigt kan udvikle og facilitere Akutafdelingens samlede forskningsportefølje
  • Vil være ansvarlig for afdelingens forskningsstrategi i samråd med hospitalets forskningsledelse
  • Konkret bidrager til at tilvejebringe forskningsmidler til afdelingen
Du finder udførlig funktionsbeskrivelse her

Du får i udgangspunkt 20% af din arbejdstid til at varetage funktionen som overlæge med ansvar for forskning.
I det omfang du kan frikøbes ved tilvejebragte midler kan stillingen være op til 50% klinisk virke og 50% forskning efter konkret aftale og afhængigt af dine allerede erhvervede kompetencer med akutmedicin.
 
Du kan forvente at få et job med:
  • Stor indflydelse på afdelingens udvikling
  • Faglig og personlig udvikling
  • Glade og positive kollegaer
  • En organisation i bevægelse
  • Et unikt forskningsmateriale
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og aflønningen skal forhandles med den forhandlingsberettiget organisation.  

En forudsætning for ansættelse ved Regionshospitalet Horsens er en tilfredsstillende autorisation, samt at der gives samtykke til indhentelse af børneattest og denne er tilfredsstillende.

Ansøgning
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller. Fagligt bedømmelsesskema udfyldes elektronisk i ansøgningsformularen. Ansøgning, CV og anden dokumentation uploades og fremsendes ligeledes elektronisk. 
Det fremgår af Danske Regioners fælles regionale vejledning for ansættelser i speciallægestillinger, at udgangspunktet for at være kvalificeret til en overlægestilling er, at ansøgeren har haft ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale/fagområde i minimum fem år efter opnåelse af speciallægeanerkendelse.
 
Ansøgningsfrist 11. maj 2018
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. maj 2018
 
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende overlæge, Ulf Hørlyk 24751158 eller ulfhoerl@rm.dk
 
Vi glæder os til at høre fra dig!

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Betina Thysk Gammelgaard
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    13248
  • Quick-nr.
    341855
  • Indrykningsdato
    19-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Betina Thysk Gammelgaard
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    13248
  • Quick-nr.
    341855
  • Indrykningsdato
    19-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.